Fyens Væddeløbsbane skal som den sidste skandinaviske bane i 2021 skyde sæsonen i gang den 8. juni, og anmeldelserne til de seks programsatte opgør er nu publiceret.
Der lægges ud med to af de traditionsrige handicaps, Karl K. Pedersens Mindeløb over 1650 meter og H.C. Andersen Løb over 2300 meter.
Det bedst forhåndsanmeldte opgør på dagen er dog et andet handicap over 1650 meter, hvor 14 navne er registreret – heriblandt Ian Archer-trænede Fool’s Gold (Al Shemali), der vandt mandagens Petit Prix i Aarhus.
Der starterklæres til premieredagen i Odense om en uge – onsdag den 2. juni.
Se anmeldelseslisten herunder: