fbpx

Årets første 2-årsløb?

Jydsk Væddeløbsbane kan præsentere en flot række anmeldelser til Trial Trip-dagen den 8. juni, hvor der foruden forprøven til Jyllandsløbet bydes på hoppernes Stutteri Thorskovgaard Valpréløb, Galopligaen og måske også årets første 2-årsløb.


Amicone (Holy Roman Emperor) blev fremstillet på Scandinavian Open Yearling Sale i fjor. Hun er helsøster til topsprinteren Es Raco.

Der er forhåndsanmeldt fem heste til Krafft 2-års Maidenløb over 950 meter – fordelt på to danskopdrættede og tre importer.

Lea Olsen har meldt irskopdrættede Oscar Vanderbilt (Dandy Man) og danskopdrættede Total Hope (Juniper Tree).

Bent Olsen kan tænkes at dukke op med danskopdrættede Happy Feet (Appel Au Maitre) og irske Amicone (Holy Roman Emperor). Sidstnævnte er helsøster til den tidligere svenske topsprinter Es Raco.

Endelig har Torben Christensen meldt engelskopdrættede See The Universe (Sea The Moon).

Grundet Pinsen starterklæres der allerede i morgen, onsdag 1. juni før kl. 12 til Provinsens galopsekretariat.


Se anmeldelseslisten til løbsdagen herunder:


Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top