fbpx

Aalborg afslutter sæsonen med seks løb

Seks løb med 47 heste er på tirsdag med til at afslutte fuldblodssæsonen i Aalborg. Et år hvor hjemmebanens trænere har fejret færre sejre end normalt.


Den mangedobbelte championtræner John Nielsen har således bare vundet en enkelt sejr på sin lokale bane i år – til gengæld er han pengemæssigt dog tæt på sidste års cifre.

Keld Chr. Karlsen har langt op til tallene fra 2018, hvor hans stald totalt vandt 204.050 kroner.

Karlsen ligger lige nu på 115.700 kroner inden tirsdagens sæsonafslutning.

Både John Nielsen og Keld Chr. Karlsen har syv heste i træning, og det har stort set været de trofaste soldater, som har taget endnu en tørn i 2019. Karlsens syv heste er tilsammen 59 år, mens Nielsens styrke tilsammen er 54.

Mariyna. Foto: Hesselborg Foto.

Finaledagens hovedbegivenhed er Provinsens 3- og 4-års Serie, hvor otte deltagere mødes over 1800 meter.

Hér sadler lokale Karsten Johansen den 4-årige hoppe Mariyna, som vandt overlegen i sin seneste start på banen.

Det var Mingun-datterens bare anden start i år, og hun skal denne gang forsvare et handicap på 70 under Marcos Robaldo.

Mariyna blev ved sin sejr redet af lærling Liam Doran, som denne gang udnytter sin lettelse i bøjlerne på Lars Jakobsen-trænede Sea Master.

Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste nyheder

Scroll til toppen