fbpx

Bettinas bedste sejrsprocent nogensinde

Med sejr i mere end hver femte start, oplever Klampenborg-træner Bettina Andersen sin markant bedste sejrsprocent til dato, men succes føder ikke altid fremgang indenfor sport og idræt.


Gentofte Kommunes borgmester, Hans Toft, sammen med ejer/opdrætterparret Hanne og Jørgen Schlawitz efter Prime Reds triumf i Gentofte Kommunes Ærespræmie. Foto: Burt Seeger.
Gentofte Kommunes borgmester, Hans Toft, sammen med ejer/opdrætterparret Hanne og Jørgen Schlawitz efter Prime Reds triumf i Gentofte Kommunes Ærespræmie. Foto: Burt Seeger.

”Det har ikke givet tilgang af nye heste”, siger Bettina uden spor af bitterhed. “Det er klart, at vi håber det kommer på et tidspunkt, for vi synes selv, at vores koncept fungerer”.

Stalden sadler fire heste søndag eftermiddag på hjemmebanen i Klampenborg, og Bettina Andersen er ikke i tvivl om fløjchancen.

”My Legend bør løse sin opgave”, synes træneren, som også ser mulighed i Dream’Run, som var en af hendes tre vindere forleden, mens alt blev forkert for Noble Fortune i Aarhus senest. “Den start skal man bare se bort fra”, siger Bettina.

Der bliver også sæsondebut til Mamut Carl Ras. ”Vi havde funderet på at stoppe med ham efter sidste sæson. Han får lærling på i morgen og behøver løbet”, anser landets tredjemest vindende træner hidtil i år.


Program: Klampenborg, søndag 24. juni kl. 12.30.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top