fbpx

Ambiance gav Listed-sejr til Dina

Dina Danekilde fik ikke sin første Listed-sejr som træner med Trickbag i Lanwades Stud Jägersro Sprint (L) for en måneds tid siden, men dét kunne Ambiance i stedet sørge for i Zawawi Bro Park Vårsprint (L).


Ambiance og Rafael De Oliveira vinder Zawawi Bro Park Vårsprint (L). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Ambiance og Rafael De Oliveira vinder Zawawi Bro Park Vårsprint (L). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Under Rafael de Oliveira overtog Ambiance føringen kort efter starten i det 1200 meter lange opgør, og siden så Camacho-sønnen sig ikke tilbage og vandt til slut med en længde foran Niels Petersens Viscount Barfield/Rafael Schistl og Francisco Castros Land’s End/Maikel Narvaez.

Dina Danekilde indtog også fjerdepladsen med Trickbag/Elione Chaves, mens sidste års vinder Captain America denne gang fik for langt frem under Carlos Lopez.

Dina Danekilde med Ambiance. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Dina Danekilde med Ambiance. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Førstepræmien i Listed-opgøret var 200.000 kroner værd for Ambiance, som Dina Danekilde i vinter overtog træningen af, da Katharina Stenefeldt stoppede sin karriere.

“Der er ikke så mange opgaver til ham, men vi skal nok en tur til Tyskland med ham næste gang”, sagde den danske træner efter karrierens hidtil største triumf.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top