fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, fredag 25. maj.

Klampenborg er vært for årets første aftenseance, og da der ikke er faldet en dråbe regn siden sidste løbsdag, skal spillerne nok forvente en fortsat ultrahurtig bane.


Felterne er små denne fredag, og V4-spillet indledes med kun fem heste til start. Løbets talvinder er Ellionor Rasmussons Cece Beautiful, der kommer med en ganske flot resultatrække fra Jägersro i fjor. Både Sambaheat, Shake The Disease, Johnnybegood og Master Blaster har imponeret sidenhen, og skulle dagens opgør rides på Jägersro, ville hun være det klare valg.

Der er dog tale om både sæsondebut og første start på græs. Distancen er ikke nogen bekymring, idet moderen Double Up vandt Svenskt Oaks, men jeg sætter alligevel to heste mere på kuponen – Søren Jensens GAIA og Marc Stotts Arahat. Begge har klaret sæsondebuten på flot vis og børe være tæt på afgørelsen.

Bent Olsens debuterende duo Mesquida og Miss Five Stars kan være navne for fremtiden. Førstnævnte er en Falco-datter ud af Mowerina- og Oaks-2’eren Freja, mens Sir Percy-datteren Miss Five Stars er første afkom ud af millionøsen Golden Memory. Det er dog en velvoksen distance at debutere på, og jeg giver et plus til de tre der har prøvet jobbet tidligere.


Igen et lille felt, men det er ikke let at pege på en oplagt vinder. EFESOS er nu tilbage over længere distance efter sin udmærkede præstation i Dansk Jockey Club Cup (L), hvor han som altid trak læsset undervejs men blev overspeedet på den hurtige bane.

Efesos slår sandsynligvis Stinger og Queen B igen, men der er store spørgsmålstegn ved både Vargar og Lotus Cafe. Vargar kommer fra en ottendeplads i Pramms Memorial (L) i mandags, hvor han kun var ni længder bag vindende Victor Kalejs. Dette bliver hans første start på Klampenborg, og starten i mandags kan fortsat sidde i benene (opdatering: Vargar er udgået).

Lotus Cafe er en virkelig interessant fransk import, der er kommet til Skandinavien med to sejre i bagagen fra sit hjemland. Han er umulig at gå uden om her, så jeg sætter min lid til ham og Efesos.


Det kom ikke som en overraskelse, at duoen Tobias Hellgren og Anna Pilroth atter vandt løb på Øvrevoll torsdag aften, og her kommer de med 6-årige Silky Road, der efter at have fået et løb i kroppen på Bro Park, kan blive den store overraskelse i V-spillene.

Men Tobias Hellgren er ikke den eneste træner med hestene i virkelig flot form. Hans-Inge Larsen kommer tilbage med MR OBAN, der var min opmelding den 5. maj, og formen har siden fået flere gode boost – ikke mindst igennem andenhesten Rocky, der vandt i lørdags.

Dream’run og All Or Nothing var med i samme løb som Mr Oban vandt, og de kan begge være på pletten denne gang på en bane de elsker.


Her bliver det sikkert ikke meget lettere, men nøglen kan meget vel ligge hos Inge Mette Dejgaard, som både har BAYONET og Pull In Carlras med. Bayonet vandt helt efter behag i sin sæsondebut foran Martini, der siden har vundet to gange på Øvrevoll – heriblandt det velbetalte Øvrevoll Sprint Cup.

Det bør være form der rækker meget langt, og med yderligere to kilos lettelse under Ina Veronika Toverud, er han et oplagt banker-emne.


Søren Jensen har en spændende debutant her i Kodiac-datteren Isetan, der har ladet vente længe på sig, men som her får sin debut på en bane der afstamningsmæssigt bør passe glimrende.

Bent Olsen giver sæsondebut til den engelske import Sapper, som ikke var langt slået i sin sidste start på engelsk mark i oktober. Staldveninden Jessie var langt slået i debuten, men kan måske bedre med lidt erfaring i kroppen. Carolus og All My Lovin mødte hinanden den 21. april, hvor sidstnævnte var godt otte længder bedre. All My Lovin har siden været ottende i Mowerinaløb og bør få aflagt maidentiten inden længe.

Favoritten bliver alligevel nok Inge Mette Dejgaards HEART OF STONE, der tidligt var under pres i sæsondebuten og bare så ud til at løbe tør for luft. Det gør han næppe denne gang, og med løb i kroppen er han også en værdig favorit.


Atter et lille felt, hvor Bent Olsen giver debut til 3-årige Jo Ghost og sæsondebut til jævnaldrene Dave. Interessant er det, at Elione Chaves som staldens førstejockey har valgt Jo Ghost, selv om Daves form fra i fjor faktisk har udviklet sig ganske fint.

Snowy løb pænt i sæsondebuten uden dog rigtigt at vise tænder, Spotless havde meget langt frem til Mariyna og Surfers Paradise i sin sæsondebut, så hesten at slå her ligner Søren Jensens 4-årige GIULIA.

Giulia lignede en kommende storvinder rundt opløbssvinget og ind på den lige strækning i debuten, men angrebet ebbede noget ud og hun var slået med små fem længder af Talisman. Hoppen har endnu ikke noget handicap, men hun viste reelt et sted omkring 70 mod Talisman, og derfor behøver hun umiddelbart ikke at forbedre sig yderligere, for at vinde hér – med mindre, at Jo Ghost er noget særligt, og derfor tager jeg begge med.


Så er der heldigvis godt med plads til krydser på kuponen i sidste afdeling, hvor samtlige må med på kuponen. Det er svært at komme uden om RUTALKINGTOME, der vandt besnærende i sæsondebuten og får lignende forudsætninger her, bortset fra at distancen er 200 meter kortere. En hest som Tiger Webb var dog ikke langt bagved Rutalkingtome, og denne gang står han lidt bedre til. Også Magic Intenzo gik godt i sidste uge og har noget at bygge formmæssigt videre på.


Mine favoritter

Løb 1: 1 Gaia
Løb 2: 3 Efesos
Løb 3: 5 Mr Oban
Løb 4: 5 Bayonet
Løb 5: 2 Heart Of Stone
Løb 6: 1 Giulia
Løb 7: 4 Rutalkingtome


V4

V4-1: 1-4-5
V4-2: 1-3
V4-3: Alle 10
V4-4: 5 Bayonet

60 rækker – 120 kroner


V5

V5-1: 1-2-5-8-9
V5-2: 5 Bayonet
V5-3: 1-2-5-6
V5-4: 1-5
V5-5: Alle 9

360 kroner

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top