fbpx

Seks modstandere til King David på fredag

For første gang i år afholdes der tre løb i provinsgaloppen, når Jydsk Væddeløbsbane på fredag varmer op til Jyllandsløbsdagen med hjemmebanens King David som den helt store attraktion.


Elusive City-sønnen, der i fjor bl.a. vandt Dansk Kriterium på Klampenborg, skal for første gang starte på eget græs i Aarhus.

Det sker i Trial Trip over 2000 meter, hvor King David med sin faster makker Oliver Wilson møder seks konkurrenter.

Marc Stotts stortalent, der ejes af lokale Karin Salling, kommer ind i opgøret med topvægten 62 kilo, hvilket ligeledes gælder for staldkammeraten Princeton/Nicolaj Stott.

De øvrige konkurrenter er Bent Olsens My Quest/Marcos Robaldo, Tine Hansens Mx Five/Martin Rodriguez, Torben Christensens Seraphina/Jacob Johansen, Kaj Sørensens Søren Brun/Liam Doran og Birgitte Nielsens Surfers Paradise/Annie Nilsson-Lindahl.

Sidstnævnte bærer inklusiv lærlingelettelsen blot 50,5 kilo på ryggen og kan yderligere drage fordel af en godkendt andenplads i sæsondebuten på Klampenborg.

Udover Trial Trip rides også Enzo Handicap over 2000 meter med seks deltagere og Lord Of Dublin Handicap over 1550 meter med ni startanmeldte.


Startliste: Aarhus, fredag 4. maj kl. 18.00.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top