fbpx

“Forbedret rytterkvalitet i løbene”

Med tre 2-årige, tre 3-årige samt syv 4-årige og ældre heste, indleder Århus-træner Birgitte Nielsen næste måned sæsonen med en tilfredsstillende sammensætning af stalden på Jydsk Væddeløbsbane.


Lisa Lindbjerg på ryggen af Birgitte Nielsen-trænede Half Bridled. Foto: Ole Hindby.
Lisa Lindbjerg på ryggen af Birgitte Nielsen-trænede Half Bridled. Foto: Ole Hindby.

”Mine heste har grundkonditionen på plads, men mangler nogle hurtigarbejder inden de er startaktuelle”, siger Birgitte Nielsen, som ikke har nogen fast aftale med en jockey om ridt i løbene.

”Det må blive vurderet fra gang til gang. Jeg tror vi får en klart forbedret rytterkvalitet i løbene i år”.

”Vi har jo flere meetings i år i forhold til tidligere sæsoner, og det betyder helt sikkert, at flere af toprytterne kommer hertil. Nu er der jo noget at rejse efter, ikke kun et enkelt eller to ridt”.

En af trænerens frivillige ryttere er montéstortalentet Selma S. Grage, som efter sommerferien starter på British Racing School.

”Hun bliver spændende at følge i fremtiden”, afslutter Birgitte Nielsen, der har sin største hesteejer i form af Elkær Stutteri.

Elkær Stutteri ejer lige nu fire af staldens heste, heriblandt 5-årige Marlborough, som forrige sæson var anden bag sin daværende staldkammerat Suspicious Mind i Dansk Derby.

Mastercraftsman-sønnen indleder året med 84 i handicap, men har ikke startet siden Norsk Derby for mere end halvandet år siden.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top