fbpx

“Nu får provinsgaloppen endelig chancen”

På Fyens Væddeløbsbane er man i fuld gang med at gøre klar til sæsonpremieren for fuldblodssporten, som finder sted 29. april med to løb på græsovalen.


”Vi har kogt det sammen i år med fire løbsdage med 19 løb til sammen”, fortæller primus motor Gert Larsen.

“Det er totalt tre løb mere i forhold til i fjor”.

”Løbene på åbningsdagen foregår i danske puljer, men de tre øvrige løbsdage spiller vi sammen med svenskere og nordmænd, hvilket giver helt andre, store omsætninger”, spår en forventningsfuld Gert Larsen og fortsætter:

”Vi har en løbsdag i maj og juli med hver fem løb, og så syv løb på finaledagen som igen er Fyensløbsdagen”.

”Træningsforholdene har været gode her på banen hen over vinteren. Sandbanen har været anvendt hele tiden, så jeg tror på gode felter til åbningsdagen”.

”Jeg synes i det hele taget, at sæsonplanen ser meget fornuftigt ud for hele landet. Provinsgaloppen får nu endelig chancen med skandinaviske puljer, og det er nu vi skal slå til”.

”Det er stadigvæk Klampenborg som er lokomotivet i Danmark, det kommer aldrig til debat. Og jeg tror på en rigtig god sæson for os allesammen”, sammenfatter Gert Larsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top