fbpx

Dubai World Cup Carnival: Land’s End bekræftet

Stald Seasides danskopdrættede Gruppe-3-vinder Land’s End (Academy Award) er blandt de skandinaviske navne til det kommende Dubai World Cup Carnival. Det bekræfter træner Francisco Castro mandag morgen.


Land's End/Alexandre Dos Santos på vej mod sejren i Zawawi Cup (Gr.3) foran IKC Dragon Heart og Gunvald. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Land’s End/Alexandre Dos Santos på vej mod sejren i Zawawi Cup (Gr.3) foran IKC Dragon Heart og Gunvald. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Land’s End skal overvintre i Dubai med en række interessante opgaver på programmet. Vi har ligeledes fået en invitation til Only Bacan, men der er ikke taget endelig stilling til om han skal med”, siger Castro.

Stutteri Hjortebo-opdrættede Land’s End har været inde i en forrygende udvikling gennem de seneste 18 måneder, hvor han har vundet seks af sine ni starter på fire forskellige skandinaviske baner.

Den helt store triumf kom på den svenske Derbydag i juli, hvor Land’s End rundede samtlige konkurrenter og vandt en overlegen sejr i Zawawi Cup (Gr.3) foran IKC Dragon Heart og Gunvald.

Og det kunne sandsynligvis have været en endnu bedre sæson for Land’s End, som endte året med et generalhandicap på 91 og derfor kommer til Dubai med en OR på 102.

Francisco Castro og Iago Serry med Land's End/Alexandre Dos Santos. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Francisco Castro og Iago Serry med Land’s End/Alexandre Dos Santos. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Han kom desværre ud for et træningsuheld under en rutinecanter lige inden den planlagte start i Polar Cup på Øvrevoll. Det kostede stort set resten af sæsonen, men det betyder også, at vi har en frisk hest med få starter i benene og som dermed har alle muligheder for at gøre en god figur på Meydan”, forklarer Castro og fortsætter:

“Med hensyn til Only Bacan skal jeg først tale med ejerkredsen. Invitationen ligger her, men intet er fastlagt. Hesten kom fra Chile som ubesejret, men det krævede meget lang tid at få ham akklimatiseret og på rette vej. Ud på efteråret viste han for alvor sin klasse, og jeg er overbevist om, at han til næste år vokser sig yderligere ind i sprinteliten”.

Only Bacan, der blev bedre for hver eneste start i 2017, sluttede sæsonen med et handicap på 87 – fire kilo under Land’s End – og det kunne sagtens være et virkelig attraktivt handicap at lægge ud med på Meydan i starten af det nye år.

Only Bacan/Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Only Bacan/Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top