fbpx

Bro Park aflyser søndagens løb

To timer inden den planlagte start på søndagens store løbsprogram, har Bro Park valgt at aflyse løbsdagen på grund af baneforholdene. 


“Vi vil informere yderligere omkring eventuelle ændringer i løbsprogrammet for resten af december i løbet af mandagen”, skriver Svensk Galopp i en mail kl. 10.40.

Det er banens dyrlæge der i samråd med banepersonalet har valgt at aflyse dagen.

Den primære årsag er vejret og de skiftende temperaturer.

Det har regnet meget i ugens løb, og efter en nat med frostvejr kombineret med plusgrader søndag formiddag, er banen nu så ujævn, at det ikke er forsvarligt at ride på den.

Bro Park havde programsat 10 opgør denne søndag, hvor der ligeledes afholdes stort julemarked med mere end 20 udstillere.

Portene til julemarkedet åbnes klokken 12, og det er selvfølgelig fortsat muligt, at besøge markedet selv om der nu ikke afholdes væddeløb.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top