Efter flere år med Peter Jørgensens stemme, skal Klampenborg Galopbane have ny løbsreferent fra sæsonstarten 2018. Jørgensen fortsætter nemlig hos F3 Sportsbranding efter nytår, og de skal ikke producere billederne fra de danske væddeløbsbaner.
Det skal i stedet STV, som også stod for produktionen indtil F3 Sportsbranding overtog for 10 år siden.
STV er hyret til opgaven af Dansk Hestevæddeløb med den kommende kanal Fast Track. Hvem som overtager efter Peter Jørgensen er ikke meldt ud, men på ”galopsiden” har man tilknyttet Martin Svaneborg og Christina Borreby.