Mens de fleste skandinaviske øjne søndag er rettet mod Kriteriumsdagen på Jägersro, gælder det for den svenske ejer og opdrætter, Ulf Sjöberg, to Grade-1-opgør på den franske steeplechase-bane Auteuil.
Ulf Sjöberg har 3-årige Ajas (No Risk At All) til start i Prix Cambaceres (G1), et hurdleløb over 3600 meter, mens 4-årige Goddess Freja (Kapgarde) løber i Prix Maurice Gillois – Grand Steeple-Chase des 4 Ans (G1) over 4400 meter.
“Begge heste er født og opdrættet hos os på Coulonces, hvilket jo giver et ekstra svensk islæt”, fortæller Maja Sundström til GalopSport.
De to Grade-1-opgør på Auteuil har henholdsvis 121,500 og 157,500 euro i førstepræmie, og de rides begge mellem kl. 14 og 15 søndag eftermiddag.