fbpx

Heste til hele Skandinavien på fjerdedagen af Tatts HIT

Både Yvonne Durant, Maria Westman og Peter Lundberg handlede i ringen på fjerdedagen af Tattersalls Autumn HIT Sale i Newmarket. Dermed blev det nye heste til både Norge, Danmark og Sverige.


Yvonne Durant, som har sin base på Stall NOR i norske Skoger, købte lot 1418 og 1480.

Førstnævnte er den 2-årige Pivotal-datter Gardenia, der har startet to gange hidtil, og som kommer fra samme moderlinje som den tidligere Stockholms Stora Pris (L)-vinder Galtee.

Lot 1480 er den 2-årige vallak Story Minister (Camacho), der vandt den 29. oktober.

Han er helbror til Listed-vinderen Beldale Memory og halvbror til Promised Money, som ligeledes er Listed-vinder. De to heste kostede henholdsvis 3,000 og 13,000 guineas.

Peter Lundberg købte for 3,000 guineas lot 1511, den 2-årige ustartede hingst Ousden House (Oasis Dream), som er ud af Listed-vinderen Dear Lavinia (Grand Slam).

Svenske Maria Westman købte to hopper, som begge går i træning hos Brian Wilson på Trongården nær Klampenborg.

Lot 1475, Sandama (Footstepsinthesand), blev købt for 3,000 guineas og lot 1556, Titchy Digits (Helmet), kostede 7,000 guineas.

Titchy Digits vandt den 24. oktober over 1200 meter i Leicester.

“Vi er ikke selv i Newmarket, men satte vores lid til Martin og Walter Buick, som fandt begge hopper til os”, siger Brian Wilson torsdag aften til GalopSport.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top