fbpx

Lisa Lindbjerg tilbringer vinteren Down Under

Det jyske ryttertalent Lisa Lindbjerg rejser om en god måned til Australien, hvor hun har fået arbejde hos den Gruppe-1-vindende træner, Matthew C Smith, på Warwick Farm i New South Wales.


Lisa Lindbjerg. Foto: Claus Hedemann.
Lisa Lindbjerg. Foto: Claus Hedemann.

”Jeg har fået tilbudt et job som arbejdsrytter, hvilket indebærer træningen af 8 til 10 heste dagligt. Planen er, at jeg skal være der over vinteren, mens der er pause i Danmark”, fortæller Lisa Lindbjerg til GalopSport.

”Og så regner jeg med at være der i tre måneder, hvorefter det bliver en måned hos nogle kontakter i New Zealand. Jeg glæder mig meget til oplevelsen, og ikke mindst til at lære en masse”, fortsætter Lisa, som fik rytterlicens i 2014 og i 2015 tilbragte det meste af en måned hos Sir Mark Prescott i Newmarket.

Og det var også i 2015, at Lisa Lindbjerg vandt løb for første gang på ryggen af Birgit Nielsen-trænede Golden Rock.


Lisa Lindbjerg på ryggen af Tuby AA i Houston, Texas.
Lisa Lindbjerg på ryggen af Ruby AA i Houston, Texas.

”November måned bliver en spændende og begivenhedsrig måned for mit vedkommende. 7. november rejser jeg til Abu Dhabi for at deltage i HH Sheikh Mansoor Bin Zayed Al Nahyan Global Arabian Horse Flat Racing Festival”.

“Jeg skal ride i finalen i HH Sheikha Fatima Bint Mubarak Ladies World Championship, som følge af at jeg vandt afdelingen i Houston tilbage i marts”.

“Det bliver dejligt, at se alle mine venner og bekendte fra nær og fjern, for de er alle samlet i denne uge for at overvære finalen”, afslutter Lisa Lindbjerg, som nærmest er til start på mandag med ridt i samtlige løb på Aalborgs finaledag.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top