fbpx

“Jeg tror, at Tribute sidder der nu”

Med syv sejre og præmier for 247.675 kroner, har sæsonen hidtil været lidt under hvad man plejer at se fra Århus-træner Birgitte Nielsen, men her på falderebet kan der måske komme gode præmier hjem til stalden.


Lisa Lindbjerg på ryggen af Birgitte Nielsen-trænede Half Bridled. Foto: Ole Hindby.
Birgitte Nielsen ses herover med Half Bridled. Foto: Ole Hindby.

”Jeg tror på en god dag for stalden på lørdag her i Århus”, siger Birgitte torsdag morgen til GalopSport. “Vi starter seks heste og i hvert fald halvdelen er med vinderchance”.

”Jeg tror, at Tribute sidder der nu. Var meget uheldig med løbet sidst, hvor den endte helt ude i sandbanen og alligevel var anden. Den kom sent ind i træning i år, faktisk kun to måneder inden sæsondebuten på Jyllandsløbsdagen”, fortæller Birgitte Nielsen.

Tribute, som nu har to andenpladser i træk, ejes fortsat af dens opdrætter Bettina Schmidt Westergaard.

”Wellington skal også ses med vinderchance. Han gik godt nok dårligt på Jägersro forleden, men jeg tror det var banen som var upassende for den, og jeg har ikke fundet fejl på ham”, påpeger Birgitte Nielsen, som også starter  Surfers Paradise i 2-åringernes Stayerprøve.

”Hun skal også regnes tidligt. Hun var klar toer sidst i Klampenborg efter en god afslutning”, beretter Birgitte Nielsen om Appel Au Maitre-datteren, som sluttede nærmest Søren Jensens Tante Tove. Tante Tove kan i aften bekræfte formen i Jockeyklubbens Magic Million på Bro Park.

”Efter vores løb på lørdag har vi stadigvæk to løbsdage tilbage i Århus, med afslutning 18. november. Vi vhar startheste alle tre dage, og skal også til sæsonfinalen i Aalborg på mandag otte dage”.

”Derimod har stalden ikke flere starter i Klampenborg i år”, afslutter Birgitte Nielsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top