fbpx

Spitzbergen gav Pramms-løfte

At Niels Petersen definitivt har en afløser klar til Silver Ocean står klart efter søndagens opvisning i Peas And Carrots Mile på Jägersro, hvor den 3-årige Zoffany-søn slog Be My Academy, Pistol og Mrs Loreen.


Spitzbergen/Per-Anders Gråberg sejrer i Peas And Carrots Mile med 150.000 kronor i førstepræmie. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Spitzbergen/Per-Anders Gråberg sejrer i Peas And Carrots Mile med 150.000 kronor i førstepræmie. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I hænderne på Per-Anders Gråberg vandt Spitzbergen med en sikker længde og tog dermed sin anden sejr i tre forsøg på Jägersros dirt track.

Det var samtidig blot syvende karrierestart for hesten, der var spillernes forhåndsfavorit til Norsk Derby (L), men som på selve dagen måtte slettes på grund af en hovbyld.

Spitzbergen, Per-Anders Gråberg og Niels Petersen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Spitzbergen, Per-Anders Gråberg og Niels Petersen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Den franskopdrættede vallak startede slet ikke som 2-årig og fik sin debut under Petersens vinterophold i Frankrig, hvor han var slået med under syv længder af Godolphins Wren’s Day.

Spitzbergen har mest af alt givet et varmt løfte forud for næste års udgave af Pramms Memorial (L) på Jägersro, hvor et møde med navne som Hurricane Red og Brownie er på tapetet.

Netop Brownie skuffede denne gang i Peas And Carrots Mile og endte for første gang i 16 måneder uden for præmierækken.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top