fbpx

“Vi har en forpligtelse overfor sportens aktive”

Efter et baneudvalgsmøde her til morgen var der enighed om, at morgendagens planlagte program på Klampenborg Galopbane gennemføres – såfremt baneforholdene ikke ændres markant. Første start er klokken 12.45.


Meddelelse fra Klampenborg Galopbanes adm. direktør, Casten Baagøe Schou:

Vi har en forpligtelse overfor sportens aktive i forhold til at sikre at gennemførelse af løbene er forsvarlig, ligesom såvel vi som de aktive også har en forpligtelse overfor vores hesteejere til at gennemføre måtte det være forsvarligt. Vi har valgt en procedure, hvor det er trænere og banens dyrlæge, som afgør om løbene skal gennemføres.

Klampenborg Galopbane følger en skriftlig procedure når baneforholdene medfører at der er behov for en drøftelse af de aktives sikkerhed. Proceduren foreskriver at der holdes møde i baneudvalget, som består af 2 medlemmer af trænerforeningen, banens dyrlæge og Klampenborg Galopbanes banechef.

Medlemmerne stemmer om en løbsdag skal gennemføres. Ved stemmelighed bortfalder Klampenborg Galopbanes banechefs stemme.

Møderne i år i udvalget har ikke afledt en afstemning om gennemførelse af løbsdage, da der i stedet er opnået enighed mellem udvalgets medlemmer om eventuelle tiltag, som foretages for at forbedre vilkårene. I dag blev det besluttet at raile opløbssvinget ud, så de mest kritiske punkter på banen undgås.

På sidste løbsdag i fjor var en afstemning desværre nødvendig, hvor flertallet besluttede af løbsdagen skulle gennemføres, men det er klart at en fælles opbakning er ønskværdig.

Vi har i år søgt at samle udvalget tidligere, så en beslutning tages inden løbsdagen, selvfølgelig ud fra en betragtning om at forholdene ikke ændres markant, og vi derved er i bedre tid, måtte en aflysning blive nødvendig. Det er klart, at forholene på en løbsdag kan ændres markant i forhold løbsdagens starttidspunkt, hvor en revurdering er nødvendig.

I dag var det dyrlæge Poul Hjorth, som inspicerede forholdene. Selvom vi følger en procedure høres andre også i processen, selvom det i sidste ende er udvaldets medlemmer som afgør om løbsdagen gennemføres.

Trænerne Søren Jensen, Bent Olsen, Tine Hansen og Brian Wilson har oplyst, at ingen af dem sletter heste på grund af banens beskaffenhed.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top