fbpx

Klampenborg, 30. september: Det sagde de efter løbene

Kathleen Augusta Oemann. Foto: Burt Seeger.
Kathleen Augusta Oemann. Foto: Burt Seeger.

”Siden jeg fyldte 10, har jeg drømt om at blive jockey. Jeg skrev en ansøgning til British Racing School og er blevet optaget, så jeg rejser til England 16. oktober og kommer hjem 18. december. Jeg er fyldt 17 i dag, og glæder mig meget til rejsen”
– Kathleen Augusta Oemann.


Bijou og Rafael De Oliveira. Foto: Burt Seeger.
Bijou og Rafael De Oliveira. Foto: Burt Seeger.

”Ingen ville købe Bijou på auktionen i fjor, så han forlod ringen uden bud. Han var tæt på at vinde forleden, og nu kom sejren så. Han starter næste gang i Vinterfavoritternes Ærespræmie på lørdag, såfremt han kommer sig godt over løbet”.
– Hanne Bechmann.

”Der var til gengæld ingen penge til Magnum. Ifølge jockeyen Jacob Johansen kom hesten i trafikproblemer undervejs, men han var tilfreds med debuten”.
– Hanne Bechmann.

”Heart Of Stone fik en god start på karrieren. Vi er meget tilfredse med andenpladsen”
– Inge Mette Dejgaard.


Saint George med Oliver Wilson og Alexandra Bjerg. Foto: Burt Seeger.
Saint George med Oliver Wilson og Alexandra Bjerg. Foto: Burt Seeger.

”Saint George blev det helt perfekt for i dag. Han kom ikke for tidligt i front og banen passede ham perfekt”.
– Brian Wilson.

”Prime Red udgik fordi den stod med forkert vægt i programmet. Han skulle have haft to kilo mere som sejrstillæg efter sejren i Stockholm forleden. Vi havde ikke mulighed for at sætte den udenfor totalisatorspillet, det tillader reglerne ikke”.
– Løbsleder Erik Rasmussen.


Mylegend og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.
Mylegend og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.

”Mylegend er en herlig hoppe, der gik et kongeløb mod fire af Bent Olsens heste. Vi har haft stor glæde af hende så langt, og det skal nok fortsætte til næste år også”.
– Bettina Andersen.


”Forty Nine Steps får en sidste chance for os næste lørdag, den viste lidt fremgang i dag”.
– Stald KTAS-repræsentant Bent Rejkjær.


Lone og Jens Westh med Bright Cross. Foto: Burt Seeger.
Lone og Jens Westh med Bright Cross. Foto: Burt Seeger.

”Vi fortsætter som kunder hos Flemming Poulsen når han bliver “public trainer” og flytter ind til Klampenborg, men ikke med så mage heste som nu”.
– Jens Westh efter maidensejren til Bright Cross.

“Doc Martin er på salgslisten nu, og der kommer langt flere på listen i næste uge”
– Bent Olsen.


Masser af jubel i vindercirklen efter Freestylers St. Leger-triumf. Foto: Burt Seeger.
Masser af jubel i vindercirklen efter Freestylers St. Leger-triumf. Foto: Burt Seeger.

”Freestyler var jo helt overlegen, dejligt med en klassisk sejr, for det var jo så tæt på i Dansk Derby som overhovedet muligt. Han står meldt i Svenskt St. Leger, skal fundere lidt om vi kommer der eller om sæsonen er forbi”.

“Jeg havde til gengæld troet på mere end femtepræmien for Zagharit, men giver hende nu godkendt. Hun har haft en hårdere sæson end Freestyler”.

”Hvor er det også dejligt, at se så mange mennesker til galopløb i Klampenborg, og navnlig så mange unge”.
– Jessica Long.

”Det er okay med anden- og tredjeplads i Dansk st. Leger, selvom jeg havde håbet på sejr. Freestyler var bare for god i dag”.
– Søren Jensen.

”Steinway tabte en forsko. Vi er meget tilfredse med andenpladsen, og nu kommer han ikke på transferlisten som vi ellers havde talt om”.
– Delejer Per Bustrup.

”Sir Herman stod over Dansk St. Leger, da han løb i Breeders i Sverige i sidste uge, og snart skal til Breeders’ i Norge”.
– Søren Jensen.

”Fjerdepladsen til Leonardo var vel okay, selvom det havde været bedre med en tredjeplads, men der var nu langt op til nummer tre”
– Bent Olsen.

”Jeg måtte slette Sun of A Gun lige inden løbene. Han var ikke klar til løb i dag”.
– Hanne Bechmann.


French Warrior med sin ene delejer, Niels Varming Andersen. Foto: Burt Seeger.
French Warrior med sin ene delejer, Niels Varming Andersen. Foto: Burt Seeger.

”Det blev en perfekt generalprøve for French Warrior til Svenskt St. Leger. Hesten har haft en hornkløft, som er fikset nu, og jeg tror vi fremover får en meget bedre French Warrior at se”.
– Delejer Bernt Dahl.


”Fillip Stark har afsluttet karrieren. Vi måtte slette ham til Jägersros løb forleden. Han er hyggehest nu og skylder ikke nogen noget”.
– Bolette Rosenlund.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top