fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 30. september.

Det er årets sidste klassiske løbsdag på Klampenborg, og St. Leger-feltet består af otte kandidater hvoraf ingen tidligere har prøvet kræfter med distancen 2800 meter. Her er dagens tips fra ZwickyLeaks.


En række virkelig interessante debutanter bringes ud her. Garcon er helbror til Steinway, Magnum er halvbror til Stinger, og så er der Breeze Up-importer i form af Inge Mette Dejgaards Heart Of Stone og Brian Wilsons Inspirator.

De skal dog være gode for, at slå PETRUSHKA her. Reliable Man-datteren kæmpede heroisk i debuten og var slået med det mindst mulige af rutinerede Monza. Med denne udblæsning i kroppen bør Søren Jensens deltager løbe med sejren denne gang. Både Bijou og Miintaka ligner også heste, som kan nå at aflægge maidentitlen i år.


En virkelig svær anden afdeling af V4-spillet. PRIME RED fortsætter med at imponere, og sejren senest i Stockholm kan have været til mere end det nuværende til på 79. Det får han lov at bevise her. Både Maltho og Finn Ind Again kommer med friske sejre, mens Footstepsofspring, Saint George og Lord Of Dublin har form der rækker til sejr med det rigtige løb. Hverken Exquest eller Dust Cloud kan helt afskrives, så alle otte skal med på kuponen.


Kun fem deltagere i dette 3-årshandicap, og fire af dem sadles ud af Bent Olsen. Elione Chaves har som regel førstevalget i stalden, og han sidder på topvægten RAJSA, der kommer direkte fra en andenplads i Dansk Oaks bag Spicy Mix. Helt let behøver det dog ikke, at give vægt hele vejen rundt, og for både Savage Rose og De Fem Stjerner ser dagens distance bedre ud end i Oaks. Mylegend har ikke gjort meget forkert i år og kan sagtens være god nok til at vinde fra sit handicap på 72.


Der bør nok være plads til mange garderinger her – både i V4 og V5. SIR DANZBO vælges først og fremmest på sin stærke form, men de tre kilos lettelse under dygtige og formstærke Alan Wallace er tungen på vægtskålen.


Mink’s Chanel bliver de flestes favorit her, men SKYFALL skylder stadigvæk årets første sejr og plejer at spidse formen ud på efteråret. Tre kilos lettelse under Kajsa Lindsjö gør opgaven endnu bedre.


Dette er en god chance for hver enkelt deltager til endelig at få aflagt maidentitlen. Talmæssigt står hestene ret tæt op ad hinanden, og det kan ofte være svaret, at gå efter heste med størst mulighed for forbedring. GOOD TOO har kun to starter bag sig og får med sin fremragende afstamning favoritværdigheden foran Bright Cross og Go Win Casino.


Jessica Long står med en stærk duo i Freestyler og Zagharit, som begge har klassiske placeringer med sig bagagen. Freestyler som anden i Dansk Derby og Zagharit som tredje i Dansk Oaks. Skal man lade historien tale, så vinder Zagharit – for hun er søster til to St. Leger-vindere i Sergel og Inaya, samt nært relateret til Derby- og St. Leger-vinderen Sibelius.

Jeg peger dog på YES SIR som årets St. Leger-vinder. Han blev halsopereret i begyndelsen af sommeren og er kommet stærkt tilbage. Hans sejr senest var ikke i hårdeste konkurrence, men han lignede en hest der vil sætte pris på hver en meter af distancen – og så er han frem for alt frisk ovenpå en for konkurrenterne hård sæson.


Davicii og Rocky kommer med friske sejre og får mange tilhængere i totalisatoren. Her tror jeg dog mest på FALI SAN, der fire gange i træk har været ude mod Efesos og inden da var han bare fem længder bagved Suspicious Mind og Beaufort Twelve i Breeders’ Cup.

De 2200 meter på Klampenborg må passe perfekt og vigtigst af alt er han ude efter sit tidligere handicap på 73 og derfor har fire kilo i hænderne. Derfor bliver han min “banker” i V5.


V4

V4-1: 2 Petrushka
V4-2: Alle 8
V4-3: 1-5
V4-4: Alle 11

176 rækker = 352 kroner.


V5

V5-1: Alle 11
V5-2: Alle 10
V5-3: 1-2-4-6
V5-4: 2-5-8
V5-5: 1 Fali San

1.320 kroner.


Raket

Løb 1: 2 Petrushka
Løb 4: 11 Sir Danzbo
Løb 7: 5 Yes Sir
Løb 8: 1 Fali San

Spilles som system 3 ud af 4 = 4 kombinationer.
Eks. indsats på 50 kroner = 200 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top