fbpx

Tinnitus og Two Shots Of Happy…

…blev Niels Petersens to storløbsvindere på Bro Parks Champions Day. Two Shots Of Happy lagde ud i de 2-åriges Svealandlöpning, og siden vandt Tinnitus Bro Park Sprint Championship (L). Begge redet af Per-Anders Gråberg, som dermed tog en storløbstrippel.


Two Shots Of Happy vinder Svealandlöpning under Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Two Shots Of Happy vinder Svealandlöpning under Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Zebedee-datteren Two Shots Of Happy vandt let med godt tre længder foran Society Flight og Jet Pilot, og kunne føje 150.000 kronor til præmiekontoen.

Hoppen, der blev købt på forårets Goffs UK Breeze Up Sale i Doncaster, har nu vundet tre gange i sin første sæson og hun har samtidig rundet 300.000 kronor i samlet præmiesum.


Tinnitus slår Captain Morgan i Bro Park Sprint Championship (L). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Tinnitus slår Captain Morgan i Bro Park Sprint Championship (L). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

4-årige Tinnitus, der ligeledes er en import fra Breeze Up-salget i Doncaster, fortsatte sin imponerende udvikling ved at besejre Captain America med kort hoved i Bro Park Sprint Championship (L).

Tinnitus kom direkte fra en Gruppe-3-sejr i Polar Cup på den norske Derbydag, og Clodovil-sønnen har gennemgået en forrygende udvikling henover den skandinaviske sommer.

Førstepræmien i opgøret var 360.000 kronor værd for Familien Nagell-Erichsen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top