Søndag morgen den 17. september sov den tidligere danske og irske championjockey Ryan “Buster” Parnell stille ind. Han blev 83 år gammel.
“Buster” blev født i 1934 i London og gik som 15-årig i lære i England.
Han vandt samme år sit første løb på hesten Luesweed og nåede i sin læretid to gange at slutte på andenpladsen i det samlede engelske jockeychampionat – kun overgået af Lester Piggott.
Efter endt militærtjeneste hos Royal Air Force tilbragte Buster sæsonen 1956/57 i Singapore, og kort efter tilbagekomsten til England fik han kontrakt i Danmark hos træner Willie Waugh.
Allerede i sin første sæson i Danmark blev han championjockey, og i 1959 blev han førstejockey for den daværende championtræner, Axel Thorngren.
Karrieren bragte siden Buster til både Kenya og Indien, og i 1969 blev han championjockey i Irland.
I 1986 kom han tilbage til Danmark og havde fra 1987 til 1992 trænerlicens i Klampenborg.
Selv efter han stoppede som professionel træner forblev Buster et kendt ansigt overalt – med sit strålende humør og farverige personlighed slap man sjældent udenom en anekdote “fra de syv verdenshave”.
Fra Søren Rasmussen, en af Busters nærmeste venner igennem en lang årrække, har vi fået englænderens yndlingsdigt “If” af Rudyard Kiplilng, som reciteres nedenfor.
Are losing theirs and blaming it on you,
If you can trust yourself when all men doubt you,
But make allowance for their doubting too;
If you can wait and not be tired by waiting,
Or being lied about, don’t deal in lies,
Or being hated, don’t give way to hating,
And yet don’t look too good, nor talk too wise:
If you can think—and not make thoughts your aim;
If you can meet with Triumph and Disaster
And treat those two impostors just the same;
If you can bear to hear the truth you’ve spoken
Twisted by knaves to make a trap for fools,
Or watch the things you gave your life to, broken,
And stoop and build ’em up with worn-out tools:
And risk it on one turn of pitch-and-toss,
And lose, and start again at your beginnings
And never breathe a word about your loss;
If you can force your heart and nerve and sinew
To serve your turn long after they are gone,
And so hold on when there is nothing in you
Except the Will which says to them: ‘Hold on!
Or walk with Kings—nor lose the common touch,
If neither foes nor loving friends can hurt you,
If all men count with you, but none too much;
If you can fill the unforgiving minute
With sixty seconds’ worth of distance run,
Yours is the Earth and everything that’s in it,
And—which is more—you’ll be a Man, my son!
Hvil i fred, Buster.
