fbpx

“En katastrofe, hvis jeg ikke runder millionen i weekenden”

Med 987.292 kroner i præmier til stalden i år, er Marc Stott tæt på at blive landets tredje træner, som runder millionen i år efter Bent Olsen og Søren Jensen.


King David/Oliver Wilson vinder Goffs Orby & Sportsman's Sale Trophy foran Queen Estoril/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger / US Photo.
King David/Oliver Wilson vinder Goffs Orby & Sportsman’s Sale Trophy foran Queen Estoril/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Det vil være en katastrofe, hvis det ikke sker i weekenden”, indleder Marc Stott.

”Det kan meget vel ske allerede i dag, hvor jeg har King Charles til start herhjemme i Århus. Han har fundet melodien nu, og vandt senest”, fortsætter Marc Stott. “King Charles bør være med i afgørelsen”.

”Ellers sker det med sikkerhed i morgen i Klampenborg, måske allerede i maidenløbet. Broadway er en dejlig 2-årig, der nu med løb i kroppen ender helt fremme”.

”Min bedste chance i morgen er dog King David. Jeg nyder, at den hest træne. Han har ikke været i nærheden af at tabe, og jeg tror også han er ubesejret efter Dansk Kriterium”, antager Stott.

”Jeg vedkender, at Worthy Boy har to storløbssejre, men jeg tror bare, at min hest er bedre. Jeg vil i hvert fald ikke bytte med nogen i løbet”, sammenfatter Marc Stott.

King David og Worthy Boy mødtes i de to hestes debutløb tilbage i juni, hvor King David vandt let foran Mariyna og Worthy Boy på tredjepladsen.

Siden har Worthy Boy vundet tre gange på stribe, mens King David har vundet en enkelt gang i lige så mange forsøg.


ZwickyLeaks: Klampenborg, søndag 3. september.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top