fbpx

Buskop og Mocklershill satsede sammen i Deauville

Skandinaviens repræsentant for det franske aukstionshus, Arqana – Morten Buskop – satsede for egen regning og handlede for 63,000 euro en hingståring efter Olympic Glory på den nu overståede åringsauktion i Deauville.


Lot 334. Hingst v. Olympic Glory - Hortensia (Orpen). Foto: Arqana.
Lot 334. Hingst v. Olympic Glory – Hortensia (Orpen). Foto: Arqana.

Buskop var dog ikke alene om hesten ret længe.

“Kort tid efter hammerslaget henvendte Willie Brown sig til mig, og han endte med at tage halvdelen af hesten med henblik på at gøre den klar til en af de store Breeze Up-auktioner næste år”, fortæller Buskop til GalopSport.

Willie Brown driver Europas største Breeze Up-consignment, Mocklershill, så den skandinaviske agent er i godt selskab.

Hingståringen, som havde lot 334, tilhører første årgang efter den firedobbelte Gruppe-1-vinder Olympic Glory (Choisir), og han er ligeledes første føl ud af moderen Hortensia (Orpen).

Hortensia er selv halvsøster til Grade 3-vinderen Uraib og til ustartede Red Vale, som igen er mor til Breeders’ Cup Juvenile (Gr.1)- og avlshingsten Vale Of York.


Se katalogsiden m.m. her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top