fbpx

Klampenborg, 19. august: Det sagde de efter løbene

Lørdagens mest overlegne vinder på Klampenborg var Tine Hansen-trænede Rosa, der i hænderne på Oliver Wilson pulveriserede modstanderne i Fabellaløb. Næste start bliver dog på Bro Park.

Rosa og Oliver Wilson vinder uden konkurrence Fabellaløb. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Rosa og Oliver Wilson vinder uden konkurrence Fabellaløb. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Hun har aldrig været anmeldt til Dansk Oaks. Derfor går hun nærmest til Bro Park Classic for skandinaviskopdrættede heste, og dernæst bliver det Norsk Oaks, hvor hun er efteranmeldt. Det ser lyst ud for Rosa”, sagde Tine Hansen efter sejren, som blev vundet med et hav af længder foran næstfavoritten Queen Of Dreams/Per-Anders Gråberg, og Bent Olsens duo Savage Rose/Elione Chaves og De Fem Stjerner/Carlos Lopez.

Rosa efter sejren i Fabellaløb. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Rosa efter sejren i Fabellaløb. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Jeg er stiktosset. De Fem Stjerner blev myrdet af Per-Anders Gråberg, og jeg nedlagde protest, men det blev aldrig meddelt for publikum, og resultatet blev offentliggjort uden at protesten blev nævnt. Jeg er skuffet”, sagde Bent Olsen efter Fabellaløb.

“Personalet i Vægten glemte, at informere os om Bent Olsens protest. Det er ikke godt nok, og vi forstår Bent Olsens frustration. Nu havde voldgften selv set episoden, og skønnede, at trængningen ikke havde indflydelse på resultatet”, sagde Klampenborgs løbsleder Erik Rasmussen. Per-Anders Gråberg blev idømt en bøde på 500 kroner.


Einsteins Folly/Martin Rodriguez besejrer Falconet i Franz Nuts Memorial. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Einsteins Folly/Martin Rodriguez besejrer Falconet i Franz Nuts Memorial. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Historiens første udgave af Franz Nutz Memorial gav sejr til Sandie Kjærs Einsteins Folly, som besejrede Falconet/Oliver Wilson og Lord Of Dublin/Fanny Olsson efter en medrivende opløbskamp.
“Jeg er rørt i dag. Einsteins Folly var nærmest opgivet da vi fik ham. Jeg har troet på det hele tiden”, sagde en bevæget Sandie Kjær.
Einsteins Folly/Martin Rodriguez med træner Sandie Kjær. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Einsteins Folly/Martin Rodriguez med træner Sandie Kjær. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Sir Christian/Oliver Wilson presses først over stregen før Secrets And Lies/Elione Chaves og Tribute/Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger / US Photo.
I karrierens sjette start fik 3-årige Sir Christian aflagt sin maidentitel for træner Marc Stott og ejer Karin Salling. Oliver Wilson var i sadlen på vinderen og han tog dermed også sin tredje dagssejr.
“Jeg havde troet på sejr til Sir Christian. Han var dog mere sej end jeg troede, men det var også hans første løb i to måneder. Nu går vi nok til Breeders’ Consolation i Stockholm, og sandsynligvis Dansk St. Leger derefter”, sagde Marc Stott.

Shady Lady/Rafael de Oliveira slår Gemstone/Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Shady Lady/Rafael de Oliveira slår Gemstone/Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Løbsdagen blev indledt med en god maidensejr til Brian Wilsons 2-årige Shady Lady – en Pistachio-halvsøster til de to Jyllandsløbsvindere All Quest og Special Grey.
“Vi valgte, at starte Shady Lady i maidenløbet fremfor i Produce Stakes, for at give hende en bedre opgave inden Dansk Kriterium. Hesten ejes af en af mine mest trofaste hesteejere, Annie Iuul. Hun har ikke ramt noget siden Kinnari, men den her skal nok blive til noget”, sagde en glad Brian Wilson efter sejren.
Shady Lady/Rafael de Oliveira modtages af træner Brian Wilson efter maidensejren. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Shady Lady/Rafael de Oliveira modtages af træner Brian Wilson efter maidensejren. Foto: Burt Seeger / US Photo.
“Jeg er meget tilfreds med Gemstone. Langt bedre indsats end i debuten. Det her bliver en god hest”, anså Marc Stott efter andenpladsen bag Shady Lady.
“Not Today fik vigtigst af alt et løb i kroppen inden Auktionsløbet. De 1400 meter i dag er lige i det længste, 1200 meter passer nok bedre”, mente Susanne Johansen efter tredjepladsen.

Worthy Boy på græsset efter sejren i Scandinavian Open Yearling Sale Produce Stakes. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Worthy Boy på græsset efter sejren i Scandinavian Open Yearling Sale Produce Stakes. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Worthy Boy vandt dagens hovedbegivenhed, Scandinavian Open Yearling Sale Produce Stakes.

“Det gik som jeg håbede. Wothy Boy er en tophest, blandt årgangens bedste”, smilede træner og delejer Francisco Castro efter Mingun-sønnens anden storløbsejr Skandinavisk Opdrætningsløb var den første.


Flower Spring/Per-Anders Gråberg vinder Super Sprint foran Miss Phone Girl/Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Flower Spring/Per-Anders Gråberg vinder Super Sprint foran Miss Phone Girl/Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Efter at være blevet deklasseret i årets første Super Sprint, var Flemming Poulsen-trænede Flower Spring nu klar til revanche, og han vandt i sikker stil foran Bent Olsens Miss Phone Girl.
Lone Westh og Flemming Poulsen med Flower Spring. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Lone Westh og Flemming Poulsen med Flower Spring. Foto: Burt Seeger / US Photo.
“Gråberg prikkede starten perfekt, og så var jeg næsten klar over, at den var hjemme. Flower Sring har problemer med svingene i Klampenborg, så det bliver mest Jägersro for dens del”, fortalte Flemming Poulsen.

Jängat Jalassa/Fanny Olsson nedkæmper Minks Chanel/Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Kengät Jalassa/Fanny Olsson nedkæmper Minks Chanel/Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Nu kom den første sejr. Du mærker der findes kapacitet, problemet er hovedet. Det her er forhåbentlig vendepunktet”, smilede jockey Fanny Olsson efter sejren med Kengät Jalassa.


Medicean Melody og Oliver Wilson vinder foran Frøken Smilla/Jan-Erik Neuroth. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Medicean Melody og Oliver Wilson vinder foran Frøken Smilla/Jan-Erik Neuroth. Foto: Burt Seeger / US Photo.
“Endelig blev det stolpe ind for Medicean Melody. Det har været stolpe ud alt for længe. I dag fik den løbet, og så kom sejren som fortjent”, sagde jockey Oliver Wilson efter sejren med Ian Archers 5-årige hoppe i V4-spillets sidste afdeling.
Pull In Carlras fik ingen trio-placering i dag, som træneren troede inden løbet.
“Det var ikke hestens skyld. Carlos Lopez kom alt for sent med sit angreb, han erkendte det også bagefter”, sagde træneren Inge Mette Dejgaard.
Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top