fbpx

Efesos varmer op til Fyensløbet

Nedtællingen nærmer sig til den årlige Fyensløbsdag, som også er lig med sæsonafslutningen for galopløbene i Odense, lørdag den 9. september.


Efesos med ejerkredsen bag Odessa Racing Club efter sejren på Klampenborgs Derbydag. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Efesos med ejerkredsen bag Odessa Racing Club efter sejren på Klampenborgs Derbydag. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Fyensløbet er igen udskrevet som et handicap over 2300 meter med 120.000 kroner i samlet præmiesum. Minus 25,5 kilo for 3-årige og 22,0 kilo for de ældre.

Der anmeldes til løbet førstkommende mandag, mens der først mandagen efter meldes til dagens fem øvrige galopløb. Alle løbene er udskrevet som handicaps.

Der bliver kørt flere travløb på dagen – til forskel fra i Aalborgs galopdag i lørdags, hvor der var lutter fuldblodsløb på programmet. Det er dog klart galopsporten, som er i centrum på Fyensløbsdagen, og hele V5-omgangen består galopløb.

“Det bliver en festdag”, lover Annette Jensen fra banens bestyrelse.

Bent Olsen-trænede Efesos bliver blandt de startende heste. Den fynskejede Royal Experiment-søn blev hævet til 88 efter opvisningen på Derbydagen i Klampenborg, og han pudser formen af på søndag i Göteborg.

Hjemmebanehesten Fillip Stark kommer også til start i Fyensløbet, beretter træneren Bolette Rosenlund, som også sadler nyerhvervelsen Storm Wind ud på dagen.

“Han får til gengæld en start forinden, i Aalborg på mandag”, oplyser den unge træner.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top