fbpx

Jossan tog Young Riders-titlen

Med en sejr og en andenplads under finalerunden i årets udgave af Ole Larsen Young Riders’ Championship sikrede den svenske lærling Josefin Landgren sig onsdag efter den eftertragtede titel på Jägersro.


Frompariswithlove/Josefin Landgren. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
From Paris With Love/Josefin Landgren. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Jossan lagde for med sejr i bøjlerne på danskejede From Paris With Love, der slog Ascot Hill/Alessandro Guerrini.

I næste afdeling sluttede hun sjette med Fast Filly, alt imens Guerrini fik lagt yderligere pres bagfra gennem andenhesten Mr Walker.

Denne afdeling blev vundet af Josephine Ingvarsson med Hans Adielssons Call Me Back.

Call Me Back/Josephine Ingvarsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Call Me Back/Josephine Ingvarsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Der var dermed fornyet spænding forud for den tredje og sidste finale, og det lykkedes også Alessandro Guerrini at vinde løbet med Jessica Long-trænede Quinto, men Jossan Landgren fik dog presset Mistral op på andenpladsen før IKC Kick Back/Josephine Ingvarsson og holdt sig derfor foran med sikker afstand.

Quinto og Alessandro Guerrini. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Quinto og Alessandro Guerrini. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Ina Veronika Toverud, der lå nummer to forud for finalerunderne, havde kun et enkelt ridt på IKC Wild Cat som sluttede femte, og dermed måtte hun nøjes med tredjepladsen i den samlede stilling bag Landgren og Guerrini.

Clauses Angora vinder foran Clauses Angola. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Clauses Angora vinder foran Clauses Angola. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Løbsdagen bød på trænerdoubler til både Ellinor Rasmusson, Jan-Erik Pettersson og Hans Adielsson.

Førstnævnte sadlede en ren danskejet double med Clauses Angora/Fausto Henrique foran Clauses Angola/Nelson De Souza.

Claus Reinhold Andersen ejer begge heste, som endda også er helsøskende opdrættet på Stutteri Østerbygaard.

Senere fik Ellinor Rasmusson tildelt en sejr i voldgiften, da Io E Te og William Segovia blev diskvalificeret for trængning, som medførte at Kim Stern styrtede af Itsakeeper.

Vinderen blev i stedet Rasmussons Gina St Martin og Jessica Wadst.

Reet Petite aflægger maidentitlen foran Arctic Waltz og Sea Lieutenant. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Reet Petite aflægger maidentitlen foran Arctic Waltz og Sea Lieutenant. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hans Adielsson vandt foruden med Call Me Back også med 2-årige Reet Petite/Josephine Ingvarsson, der er halvsøster til søndagens danske Derbyvinder, Sir Herman.

Hoppen er opdrættet på Stutteri Hjortebo og årets sjette individuelle 2-årsvinder efter Appel Au Maitre.

Aithusa besejrer Label. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Aithusa besejrer Label. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Mere Hjortebo blev det i dagens afgørende løb, der blev vundet af Jan-Erik Petterssons Aithusa, godt hjulpet af en ihærdig Per-Anders Gråberg.

Gråberg og Pettersson havde ligeledes indledt dagen sammen med sejr til Trend Eagle.

River Plate/Martin Rodriguez besejrer staldveninden Free Ride/Cornelia Hartsmar. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
River Plate/Martin Rodriguez besejrer staldveninden Free Ride/Cornelia Hartsmar. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Endnu en trænerdouble var der i dagens Silverhandicap, hvor Francisco Castros duo River Plate og Free Ride besatte de to første pladser under henholdsvis Martin Rodriguez og Cornelia Hartsmar.

Både Teofilo-datteren River Plate – som i øvrigt er halvsøster til Dingle View – og Dark Angel-datteren Free Ride skal til efteråret sælges til internationale avlskarrierer på Goffs November Breeding Stock Sale i deres hjemland, Irland, hvorfra Stald Seaside og Mac Racing importerede dem som føl.


Repriser: Jägersro, onsdag 9. august.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top