fbpx

“Det kan blive Gruppe-1-start i oktober”

I fjor vandt Flemming Velin-trænede Guerre Nickes Minneslöpning over 1600 meter på Bro Parks dirt track, og onsdag eftermiddag viste han sig mindst lige så god over samme distance på græsset, hvor han under Oliver Wilson førte fra start til mål i Arqana Swedish Open Mile (L).


Guerre/Oliver Wilson vinder Arqana Swedish Open Mile (L). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Guerre/Oliver Wilson vinder Arqana Swedish Open Mile (L). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

“Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle i front, men han sprang så godt af og var velgående hele vejen. Jeg kunne stadigvæk mærke, at jeg havde masser af hest under mig, da vi ramte opløbet”, sagde en glad Oliver Wilson efter Listed-triumfen, som kom i hus med halvanden længdes afstand til sidste års vinder, Coprah/Rafael De Oliveira, mens Karmastrikesback/Jacob Johansen afsluttede godt til tredjepladsen før Trouble Of Course/Per-Anders Gråberg, Red Hot Chili/Nelson De Souza og Ruler Of Course/Mark Larsen.

Guerre/Oliver Wilson med Thomas Velin ved siden. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Guerre/Oliver Wilson med Thomas Velin ved siden. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Førstepræmien i Arqana Swedish Open Mile (L) var 200.000 kronor værd for Guerre, som her tog sin femte karrieresejr i 16 starter, hvoraf det var den tredje i Listed-sammenhæng siden han ankom til Flemming Velins træningscenter i Fredensborg fra Ballydoyle i Irland.

Guerre/Oliver Wilson med Thomas Velin, Flemming Velin og Arqanas præsident, Bernard Salvat. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Guerre/Oliver Wilson med Thomas Velin, Flemming Velin og Arqanas præsident, Bernard Salvat. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

“Han er meldt i Nickes Minneslöpning igen i år, men jeg går med planer om, at starte ham i Arc-weekenden i Paris. Der er et Gruppe-1-løb over 1400 meter, men så skal han selvfølgelig være helt på toppen endnu”, sagde en glad Velin efter War Front-sønnens triumf.


Se Swedish Open Mile (L) herunder:


Udvendige Ninety Bullets/Fredrik Janetzky besejrer Brocco/Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Udvendige Ninety Bullets/Fredrik Janetzky besejrer Brocco/Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Trippel til Kvisla

Roy Arne Kvisla havde en rigtig dag på sin hjemmebane og sadlede hele tre vindere.

Nordmanden lagde ud med en hurtig double i form af 3-årige Ninety Bullets/Fredrik Janetzky, der med mindst mulige afstand besejrede Niels Petersens Brocco, hvorefter der var et par yderligere længder ned til Cubism på tredjepladsen.

Først som fjerde fulgte Wido Neuroths storfavorit, Bolt.

Heros Kalejs og Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Heros Kalejs og Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

I vindercirklen efter sejren advarede Roy Arne Kvisla spillerne om, at Heros Kalejs var en god vinderchance i det efterfølgende opgør, og i hænderne på Per-Anders Gråberg vandt Super Saver-sønnen også ganske bekvemt.

Sidenhen blev det til endnu en sejr med Outlaw, der ligesom Ninety Bullets havde Fredrik Janetzky i bøjlerne.

Outlaw og Fredrik Janetzky. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Outlaw og Fredrik Janetzky. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

2-årige Roman King sejrer overlegent i hænderne på Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
2-årige Roman King sejrer overlegent i hænderne på Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Double til Wahl

Også Patrick Wahl viste tænder forud for Dansk Derby på søndag, hvor han sadler Mr Suarez.

Denne onsdag blev det til to overlegne sejre til stalden – først i form af den 2-årige Breeze Up-import Roman King (Holy Roman Emperor), som under Elione Chaves vandt uhyre overlegent med tre længder foran Dragon Pearl og debuterende Comeandseemyangel.

Speedy Bee/Ulrika Holmqvist. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Speedy Bee/Ulrika Holmqvist. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Straks efter blev det til sejr med 3-årige Speedy Bee, som i sit livs blot anden start sejlede hjem med otte længder i hænderne på lærling Ulrika Holmquist.

Løbsdagens tre øvrige vindere var Claes Björlings Free Zone/Rebecca Colldin, Bodil Blomqvists Persian Wave/Linde Niklasson og Sandra Brolins Skyhawk/Dayverson De Barros.


Repriser: Bro Park, onsdag 2. august.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top