Travsportspigen Lise Ullerup Hansen blev mandag aften dansk mester i DM for kvindelige ryttere. Hun vandt to løb og blev desuden tredje på det våde underlag i Aalborg.
Lises taktik var ens i samtlige løb med føring fra start, og det kunne ingen dæmme op for i de to første afdelinger, hvor den sjællandske pige vandt med henholdsvis Tamarind Hill og First Bid, inden det blev til tredjeplads i bøjlerne på Chelsea Mick.
Lise Ullerup Hansen fik først licens til at ride galopløb i fjor og har fået en flot start i galopsporten. Hun er datter af travtræneren Jens Arne Hansen, med residens i Nykøbing Falster.
Den nykårede danske mester har de senere år haft bopæl i Nordjylland som en del af Team Jeppe Juel, Danmarks fjerdemest vindende travtræner i år.
Lisa Lindbjerg slap heldigvis godt fra et styrt i sidste afdeling med Morning Sun, som gled på vej ind i opløbet.