fbpx

Klampenborg, 22. juli: Det sagde de efter løbene

Team 360 North Horse Racing, Per-Anders Gråberg og assistenttræner Andrew Kidney blev dobbelte vindere på Klampenborg lørdag eftermiddag, hvor 2-årige Trap Queen aflagde maidentitlen og 5-årige Karmastrikesback var overlegen i Benny Jensen Memorial.


Trap Queen/Per-Anders Gråberg aflægger maidentitlen foran Noble Noir/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Trap Queen/Per-Anders Gråberg aflægger maidentitlen foran Noble Noir/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Trap Queen er en fin hest, og hun får en god karriere. Sejren var sikker nok, selvom de kom tættere på mod afslutningen”, fortalte Per-Anders Gråberg efter at have redet Appel Au Maitre-datteren til sejr med en halv længdes afstand til Noble Noir/Nicolaj Stott og Miss Trinity/Jan-Erik Neuroth.

Den 2-årige hoppe, som måtte udgå efter at have kastet Gråberg af på vej til start i sidste uge, havde forinden debuteret med en tredjeplads på Jägersro bag Gavling og staldkammeraten Swing On A Star.

Hun er opdrættet på Stutteri Hjortebo og blev købt for 200.000 kroner af 360 North Horse Racing på Scandinavian Open Yearling Sale i fjor. Hun er helsøster til sidste års Produce Stakes-vinder, Mont Rose.

Trap Queen/Per-Anders Gråberg med Andrew Kidney og Sabina Karlsson. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Trap Queen/Per-Anders Gråberg med Andrew Kidney og Sabina Karlsson. Foto: Burt Seeger / US Photo.
“Jeg er også tilfreds med Trap Queen. Næste start bliver i Opdrætningsløbet om to uger, og samme dag kommer vi med Suspicious Mind i Scandinavian Open. Det bliver spændende”, supplerede 360 North Horse Racings Nils Jansson.

Saint George og Oliver Wilson sejrer overlegent i Stratford-On-Avon Ærespræmie. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Saint George og Oliver Wilson sejrer overlegent i Stratford-On-Avon Ærespræmie. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Mens Trap Queen gav favoritsejr til V4-spillerne var Brian Wilson-trænede Saint George en større overraskelse, men som altid trivedes Academy Award-sønnen som en fisk i vandet på det bløde underlag og vandt Stratford-On-Avon Ærespræmie med tre længder foran Exquest og Prime Red, mens Dawn Raid tog den sidste præmie før storfavoritten Govinda.

“Saint George er en herlig hest. Han var jo helt overlegen, og selvom han er seks år gammel, er der fortsat udvikling i ham. Det var samtidig et plaster på såret for stalden, efter Jack Of Clubs blev skadet og nu er ude i resten af sæsonen”, lød det fra træner Brian Wilson efter sejren til sønnen Patricks hest, som fik 30.000 kroner i førstepræmie.

Wilson-trekløveret Oliver, Patrick og Brian samt Alexandra Bjerg med vindende Saint George. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Wilson-trekløveret Oliver, Patrick og Brian samt Alexandra Bjerg med vindende Saint George. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Jeg er ikke tilfreds med min jockey i dag, for jeg forstår ikke hvorfor Shane (Karlssn – red.) skulle tage det så forsigtigt fra start. Siden blev min hest klemt, så Govinda er delvist undskyldt”, supplerede storfavorittens træner Hans-Inge Larsen efter den skuffende femteplads.

“Hells Angel kom alt for sent i gang. Havde jeg selv kunne ride vægten, havde jeg taget ham næste gang. Jeg gider ikke brokke mig, for løbet er jo overstået”, sagde træner Jane Grove.

Warp Core vinder for Lea Olsen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Warp Core vinder for Lea Olsen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Lea Olsen fik et nyt besøg i Klampenborgs vindercirkel efter at have redet Unnie Jacobsens Warp Core til en sikker sejr i lørdagens amatøropgør.

Warp Core vandt for anden gang i årets syv starter og er på vej mod lige så stærkt et facit som i de tre foregående sæsoner.

Warp Core modtages efter sejren. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Warp Core modtages efter sejren. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Warp Core er bare så god her i Klampenborg, så han bliver her på banen og starter næste gang i finalen på derbylørdagen”, smilede træner og delejer Unnie Jacobsen.


Pour Toi og Fanny Olsson vinder foran Save Our Soul og Lomax. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Pour Toi og Fanny Olsson vinder foran Save Our Soul og Lomax. Foto: Burt Seeger / US Photo.

I start nummer 27 lykkedes det endelig for 5-årige Pour Toi at skære målstregen først. Det skete under Fanny Olsson, som red hoppen til en sikker sejr foran Save Our Soul og Lomax.

Pour Toi og Fanny Olsson efter sejren. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Pour Toi og Fanny Olsson efter sejren. Foto: Burt Seeger / US Photo.
“Pour Toi har fået gejsten efter hun er kommet på landet. Næste start bliver i finalen i derbyweekenden”, fortalte deejer og træner Jeanette Sjørup Johnsen.

Sliceoflife/Elione Chaves og Daurehøj Carlras/Nicolaj Stott kæmper side om side. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Sliceoflife/Elione Chaves og Daurehøj Carlras/Nicolaj Stott kæmper side om side. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Som forventet blev iKeyVet 3-årsløb et tæt opgør mellem Søren Jensens Daurehøj Carlras og Bent Olsens Sliceoflife. De to heste sloges side ved side det meste opløbet, men til slut var Sliceoflife bedst med en hals under Elione Chaves.

“Han har været et godt køb. Det var hans fjerde sejr siden han kom til os i vintermånederne. Så nu køber ejeren vel tre-fire heste mere”, grinede Bent Olsen, som også var stolt af Rajsa på tredjepladsen.
Så tæt var det mellem Sliceoflife og Daurehøj Carlras. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Så tæt var det mellem Sliceoflife og Daurehøj Carlras. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“I mine øjne forbedrede hun sit tal klart, og hun fortjener en plads i Dansk Derby”, konkluderede træneren og fik medhold af hoppens opdrætter og delejer, Berner Olsen:

“Rajsa blev sat tilbage med både en seneskade og siden virus. Hun bliver kun bedre og bedre, og jeg vil gerne have hende med i Dansk Derby. Hellere dét end Derby Consolaton, sådan er jeg indrettet”.

Daurehøj Carlras gjorde årets første start på hjemmebanen og var stor i nederlaget som anden. Træner Søren Jensen har endnu ikke sit Derbyhold på plads.

“Jeg har tre kandidater, men ved endnu ikke hvem som løber i hvad. Der er jo muligheder i Larch og Consolation, så vi funderer videre i næste uge – deadline er jo først på fredag”.

Stein Modahl og Bent Olsen med Sliceoflife. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Stein Modahl og Bent Olsen med Sliceoflife. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Benny Jensen Memorial endte i lidt af en opvisning af Karmastrikesback, som tilbage på Klampenborgs græs leverede endnu en toppræstation og forsvarede sit handicap på 90 med en to længders triumf foran Lord Of Dublin og Captain Morgan.

Karmastrikesback og Per-Anders Gråberg hjemtager Benny Jensen Memorial. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Karmastrikesback og Per-Anders Gråberg hjemtager Benny Jensen Memorial. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Han var en af de første heste vi købte selv, så han har stor betydning for os”, sagde Nils Jansson efter dagens anden sejr til 360 North Horse Racing.

Ligesom Trap Queen er Karmastrikesback opdrættet på Stutteri Hjortebo og én af dagens i alt fire vindere (ud af syv løb) efter den afdøde skandinaviske championhingst, Academy Award.

Nils Jansson, Sabina Karlsson og Andrew Kidney med Karmastrikesback. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Nils Jansson, Sabina Karlsson og Andrew Kidney med Karmastrikesback. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Benny Jensens datter, Nicole Marsing, med Sabina Karlsson, Andrew Kidney og Karmastrikesback. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Benny Jensens datter, Nicole Marsing, med Sabina Karlsson, Andrew Kidney og Karmastrikesback. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Pull In Carlras/Carlos Lopez på vej mod sejren foran Frankthetank/Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Pull In Carlras/Carlos Lopez på vej mod sejren foran Frankthetank/Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Academy Award afrundede også dagen som far til vindende Pull In Carlras, som gav en ny sejr til formstærke Inge Mette Dejgaard.
“Hun starter næste gang i derbyweekenden. Det har været en ny dejlig dag, og jeg er meget tilfreds med Lord Of Dublins andenplads i Benny Jensens Memorial”, konkluderede Inge Mette Dejgaard.
Inge Mette Dejgaard med Pull In Carlras. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Inge Mette Dejgaard med Pull In Carlras. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top