fbpx

12 kæmper om Derbybilletter

Lørdagens Derby Trial Stakes over 2200 meter på Klampenborg har tiltrukket 12 deltagere, som alle er i spil til en plads i Dansk Derby den 6. august. 


Ud af de 12 kandidater er Søren Jensen-trænede Sir Herman (78), Bent Olsen-trænede Lucy Liu (76) og Niels Petersen-trænede Eyes Wide Shut (77) de tre eneste, der lige nu er sikret en plads i Derbyfeltet – resten hænger i perifirien og er afhængige af præstationen.

Omvendt kan både Eyes Wide Shut og Lucy Liu risikere, at miste deres pladser såfremt de underpræsterer.

Efter en sejr og en andenplads i karrierens to første starter, skuffede Jessica Longs Zagharit senest i den sidste store test før Svenskt Derby, og med et handicap på 73 er halvsøsteren til Inaya og Sergel pludselig kommet i tidsnød.

Hun starter nu på Klampenborg for første gang, men familien er kendt for sin forkærlighed til netop Klampenborgs græs, og hoppen er fortsat en god joker i Derbysammenhæng.


Opdateret Derbyranking, pr. mandag 10. juli.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top