fbpx

V65 med jackpot – allerede fra første løb

Helt usædvanligt indleder Øvrevoll sit V65 spil med jackpot allerede ved første løb i morgen aften, og det har sin forklaring, fortæller banens championtræner Niels Petersen.


”Der blev kun seks løb ved starterklæringen. Nogle løb blev ophævet og andre omskrevet, så det trods alt lykkedes at samle seks løb”, siger danskeren.

”Der er helt klart for mange løbsdage rundt omkring i forhold til hestematerialet. Der var løb heroppe i søndags, og der er løb igen næste torsdag”.

”Vi har startet i flere end 20 løb på det seneste, og jeg havde kun to heste, jeg kunne melde til løbene i morgen”.

”Den ene har jeg så oven i købet måtte slette. Kildare udgik i søndags med en hovknusning, og starter så heller ikke i morgen, hvor Südtirol nu er min enlige starthest”.

”Südtirol var svag sidst, hvor løbet foregik på græsset. Nu kommer den på sandet, som passer meget bedre og han bør være langt fremme i et smalt felt”, tror Niels Petersen.

Omkring 275.000 kroner er overført til sekserpuljen til morgendagens jackpot i V65-spillet.


Program: Øvrevoll, torsdag 22. juni.

O.J.’s Winners, Øvrevoll torsdag 22. juni.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top