fbpx

Ny Grade-1-triumf for Michael Lund?

Danske Michael Lund har i 2017 omsider kunne se sin Grade-1-vinder Mor Spirit tilbage i samme omdrejninger som før sidste års udgave af Kentucky Derby. Efter to overbevisende sejre på stribe gælder det lørdag Met Mile (G1) om 1,2 millioner USD.


I paddocken før Kentucky Derby. Bob Baffers, Charlene Lester Petersen, Michael Lund Petersen, Gary Stevens. Foto: Jesper Knudsen.
I paddocken før sidste års Kentucky Derby. Bob Baffert, Charlene Lester Petersen, Michael Lund Petersen, Gary Stevens. Foto: Jesper Knudsen.

Som 2-årig vandt Eskendereya-sønnen Grade-1-opgøret Los Alamitos Futurity, og han kom til Kentucky som én af Bob Bafferts stærkt betroede deltagere, men floppede fælt og fik sidenhen lang pause.

Den 18. marts i år vandt han en ganske let sejr i Essex Handicap på Oaklawn Park, hvorefter han for en måned siden cruisede til en overlegen triumf i Steve Sexton Mile Stakes (G3) på Lone Star Park i Texas.

En sejr, der gjorde ham til millionær i dollars samt til forhåndsfavorit i lørdagens Grade-1-opgør Metropolitan Handicap, populært kaldet The Met Mile.

Michael Lund Petersen og Bob Baffert. Foto: Jesper Knudsen.
Michael Lund Petersen og Bob Baffert. Foto: Jesper Knudsen.

Løbet rides på samme dag som sidste ben af den amerikanske Triple Crown, Belmont Stakes, og en sejr vil give direkte adgang til Breeders’ Cup Dirt Mile (G1) på Del Mar senere på året.

Ligesom ved sine to seneste sejre rides Mor Spirit af Mike Smith.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top