Klampenborg introducerer på lørdag en ny temadag, der spænder bredt over væddeløb, biler, sko, casino, diverse drikkevarer med mere.
Dagens to signaturløb er HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie og Gentofte Kommunes Ærespræmie, og desuden bydes der på årets andet 2-årsløb og et maidenløb for 3-årige og ældre, hvor Søren Jensens Yes Sir bl.a. møder Bent Olsens importerede debutant Alberone.