fbpx

Derbyranking: Sun Of A Gun sprang højt

Der var ikke mange danske Derbykandidater til start på Klampenborg søndag eftermiddag, men alligevel skete der lidt i toppen, hvor Hanne Bechmann-trænede Sun Of A Gun steg til 78 i handicap.


Intensity/Nicolaj Stott besejrer Sun Of A Gun/Carlos Lopez og Holy Star/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Sun Of A Gun (i midten) som 2-årig. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Mingun-sønnen, der er første afkom ud af Derbyvinderen fra 2011, Tigress Eleven (Academy Award), blev rapporteret syg efter karrierens første blege indsats senest, men han viste sig at være på rette vej med tredjepladsen i iKeyVet Guineas Trial over 1600 meter.

Under Rafael De Oliveira var Sun Of A Gun slået med små tre længder af den suveræne vinder, Istan, og en hals af sæsondebuterende Spicy Mix.

Handicapper Pam Cordrey lod Istan stå på sit handicap 85, mens også Spicy Mix blev stående på 78. Sun Of A Gun steg derimod fra 71 til 78 og deler nu ottendepladsen på rankinglisten til Dansk Derby med staldkammeraten Screwbox Carlras og Søren Jensens ubesejrede Sir Herman.

Mowerinavinderen Intensity, der sluttede lidt over en længde bagved Sun Of A Gun, blev stående på 76, mens Steinway blev sænket et enkelt kilo fra 77 til 76. Intensity er dog ikke med i Derbybilledet.

Status på rankingen til Dansk Derby lige nu er, at kun tre kilo skiller de 10 første på listen ad.

Den svenske Guineas-2’er Mr Suarez (Philomatheia) ligger fortsat nummer ét med 81 i handicap.

The Kid (Binary File) ligger nummer to med 80 og Spicy Mix er med sin hoppelettelse på halvandet kilo nummer tre.


Se den opdaterede Derbyranking per 5. juni her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top