fbpx

Klampenborg, 4. juni: Det sagde de efter løbene

iKeyVet Guineas Trial blev en fornem opvisning af Excelebration-sønnen Istan. Den irske import, som kostede 60,000 guineas i efteråret, gjorde sin første start på Klampenborgs græs og vandt overlegent foran Spicy Mix og Sun Of A Gun.


Istan og Elione Chaves vinder iKeyVet Guineas Trial foran Spicy Mix og Sun Of A Gun. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Istan og Elione Chaves vinder iKeyVet Guineas Trial foran Spicy Mix og Sun Of A Gun. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Istan var en helt anden hest i dag i forhold til sæsondebuten på Jägersro. Han starter ikke mere før Norsk 2000 Guineas, hvor Niels Petersen nok skal stå tidligt op om morgenen med sine deltagere. Det her er en hest, som du kommer til at omtale meget i fremtiden”, bedyrede Bent Olsen efter sejren i Guineas Trial.

Istan, der ejes af stort satsende Kjeldsbjerggaard ApS, sprang lidt akavet ud af startboksen og pullede meget i løbets indledning. Elione Chaves fik dog omsider sin hest til at slappe af bag den førende Mowerina-vinder Intensity, og da Istan omsider fandt sit topgear i opløbet, forsvandt han ganske let fra det øvrige felt.

Istan og Elione Chaves med Laila Jeppesen og Marc Elsborg. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Istan og Elione Chaves med Laila Jeppesen, Christel Preuthun og Marc Elsborg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

På andenpladsen fulgte sæsondebuterende Spicy Mix/Jacob Johansen, som kort før mål fangede klart forbedrede Sun Of A Gun/Rafael De Oliveira, mens Intensity denne gang måtte nøjes med fjerdepladsen før løbets skuffelse, Steinway.

”Sun Of A Gun var positiv som tredje. Han virker frisk igen og jeg er meget tilfreds. Næste start bliver i Dansk 2000 Guineas”, fortalte Hanne Bechmann, som måske omsider kan øjne lyset for enden af tunnellen ovenpå et virusplaget forår uden sejre til stalden.


Prime Red/Jacob Johansen slår Miss Vordingborg/Nicolaj Stott i Breeders' Cup Trial. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Prime Red/Jacob Johansen slår Miss Vordingborg/Nicolaj Stott i Breeders’ Cup Trial. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Breeders’ Trial til Prime Red

En stald i storform er til gengæld Bettina Andersens, og søndagen bød på en storartet sejr i Breeders’ Cup Trial, hvor familien Schlawitz’ 4-årige Prime Red besejrede sidste års Mowerina-triumfator Miss Vordingborg over 1800 meter.

Kun fire deltagere var til start i forprøven til Dansk Breeders’ Cup, og løbet blev en taktisk affære, hvor Jacob Johansen trak det længste strå i afgørelsen. Blot en længde bag de to første fulgte vinderens staldkammerat, Fali San, mens totalisatorfavoritten Swan Black endte sidst.

Familien Schlawitz med deres egenopdrættede Prime Red efter sejren i Breeders' Cup Trial. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Familien Schlawitz med deres egenopdrættede Prime Red efter sejren i Breeders’ Cup Trial. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Vi er meget stolte af vores resultater. Nu håber vi bare, at nogle flere ønsker at blive kunder i vores butik”, lød det fra Bettina Andersen.


Lone Kaj-Nielsen og Bent Olsen får overrakt Lyngby Boldklubs ærespræmie efter Pokalløbs-triumfen. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Med Falconet i baggrunden får Lone Kaj-Nielsen og Bent Olsen overrakt Lyngby Boldklubs ærespræmie efter Pokalløbs-triumfen. Photo: Burt Seeger / US Photo.

“Stort, at skrive et stykke væddeløbshistorie”

Falconets historiske triumf i Pokalløb (L) blev fejret mens regnen piskede ned over Klampenborgs vindercirkel.

”Det er stort, at skrive et stykke væddeløbshistorie, og så tilmed med en danskfødt hest. Vi sender også en venlig tanke til opdrætterne på Stutteri Hjortebo. Hvis du har besøgt stedet vil du se, hvorfor de har så stor succes”.
– Bent Olsen.

”Mine forældre fulgte det hjemme foran TV. De er endnu ikke tæt på de 150 år tilsammen, som det blev fortalt i fjernsynet. Kun 138 år”.
– Iben Hjorth Buskop.

”Karmastrikesback gjorde det strålende og bød Falconet på kamp til det sidste. Min hest havde oven i købet ikke startet tidligere i år. Nogen forstod ikke hvorfor vi deltog, men man kan ikke vinde, hvis man ikke deltager. Det giver ingen mening, at løbe en hest som ham i et handicap”.

“Vi valgte at blive hjemme med Suspicious Mind, og i stedet går vi “all in” for Dansk Breeders Cup”.
– Nils Jansson.

Såfremt Suspicious Mind vinder dette løb, vil det være andet år på stribe for 360 North Horse Racing, der vandt løbet i fjor med netop Karmastrikesback.

”Jeg er hamrende stolt af Einstens Folly. Han var ikke i form i sæsondebuten, det vidste vi på forhånd, men i dag var han der, og fjerdepladsen var god. Nu bliver det Stockholm Stora Pris næste gang”.
– Sandie Kjær.

”Det stemmer ikke for Stinger. Han har måske igen problemer med mavesår og skal gås igennem igen”.
– Hanne Bechmann.

(Læs seperat artikel om Falconets historiske Pokalløbs-triumf her).


Reel Quest og Josephine Ingvarsson vinder første afdeling af Ole Larsen Young Riders' Championship. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Reel Quest og Josephine Ingvarsson vinder første afdeling af Ole Larsen Young Riders’ Championship. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Double til Dejgaard

Inge Mette Dejgaard oplever lige nu én af sine mest formstærke perioder som træner nogensinde. Denne lørdag blev det til en ny double med henholdsvis Reel Quest/Josephine Ingvarsson og Lord Of Dublin/Ina Veronika Toverud.

Reel Quest og Josephine Ingvarsson i vindercirklen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Reel Quest og Josephine Ingvarsson i vindercirklen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Det har været en dejlig dag. To sejre til stalden og en tredjeplads til stalden. Vi holder rigtig god form”.
– Inge Mette Dejgaard.

Lord Of Dublin sejrer sikkert i hænderne på Ina Veronika Toverud. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Lord Of Dublin sejrer sikkert i hænderne på Ina Veronika Toverud. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Ina Veronika Toverud på ryggen af Lord Of Dublin. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Ina Veronika Toverud på ryggen af Lord Of Dublin. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Opbakning til Klampenborg fra Sandie og Polly

”Det var dejligt med sejren til Caramba. Vi har fem startheste, og kom med de fire i dag. Fynboerne ville gerne have haft Ferrari Junior med i løbene i fredags, men nu valgte vi at hjælpe vores hjemmebane. Det er ikke noget godt tegn med så få heste i løbene”
– Sandie Kjær.

Caramba/Martin Rodriguez aflægger maidentitlen foran Ventuari/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Caramba/Martin Rodriguez aflægger maidentitlen foran Ventuari/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Caramba og Martin Rodriguez modtages af Sandie Kjær. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Caramba og Martin Rodriguez modtages af Sandie Kjær. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Sandie Kjær efter sejren med Caramba. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Sandie Kjær efter sejren med Caramba. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Vi valgte at bakke op omkring de unge med Kong Valdemar. Han starter igen på lørdag, men så får han også en pause”
-Tine Hansen.

Kong Valdemar og Alessandro Guerrini vinder anden afdeling af Ole Larsen Young Riders' Championship. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Kong Valdemar og Alessandro Guerrini vinder anden afdeling af Ole Larsen Young Riders’ Championship. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Kong Valdemar og Alessandro Guerrini. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Kong Valdemar og Alessandro Guerrini. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Alessandro Guerrini modtager ærespræmie af Ole Larsen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Alessandro Guerrini modtager ærespræmie af Ole Larsen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top