fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, søndag 4. juni.

Klampenborg er tæt på at være en tredjedel igennem sæsonen, og kvaliteten går forud for kvantiteten på årets sjette løbsdag. Her er ugens tips og analyser fra ZwickyLeaks.


Løb 1. V4-1. Ole Larsen Young Riders’ Championship. 1800m.

Den smule regn der forventes at falde over Klampenborg henover søndagen får næppe nogen større effekt på græsset, der fredag blev målt til 2,4 – det vil sige på den hurtige side af god.

Inge Mette Dejgaards Reel Quest er i fremragende form, og han drager denne gang fordel af fire kilos lettelse under Josephine Ingvarsson.

Sandra Larsens to svenske gæster, Alicia In My Dream og Magic Intenzo, elsker Klampenborg og især førstnævnte nyder en god til let bane. Hun steg dog 17 kilo i handicappet på tre starter sidste år og har ikke løb i kroppen.

ZwickyLeaks: Reel Quest bliver sikkert også favorit i totalisatoren, og der kan være et bedre odds at hente på ligeledes formstærke Sandie Kjær-trænede FOOTNOTE, der i sin seneste start på Fyn sluttede imellem Yellowstone og Sunday Pearl, som fredag aften bekræftede formen med en anden- og førsteplads i Odense.


Løb 2. V4-2. Breeders’ Cup Trial. 1800m.

Kun fire deltagere i optaktsløbet til Dansk Breeders’ Cup. Det ligner en duel mellem Mowerina-vinderen Miss Vordingborg og den norske Oaks-2’er Swan Black, som bare blev bedre og bedre i fjor og bl.a. også var tredje i Breeders’ Prize Classic bag Appelina og Duke Of Burden.

Bettina Andersens duo Fali San og Prime Red er til gengæld i upåklagelig form, og selv om der på papiret er et godt stykke frem til de to mest betroede, er vi stadigvæk på et tidspunkt af året, hvor topform slår klasse.

ZwickyLeaks: SWAN BLACK gik sejrsløs igennem 3-årssæsonen, hvilket mest af alt havde at gøre med, at hun gang på gang mødte årgangens bedste. Her har hun fået et tilbud, som hun ikke bør misse.


Løb 3. V4-3. V5-1. Lyngby Boldklubs Pokalløb (L). 1800m.

Der er – lørdag eftermiddag et enkelt forhåndsafbud fra Flemming Velins Black Hawk War. Coprah har endnu aldrig vundet på Klampenborg, og Cathrine Erichsen har fremfor alt et forsvar af sidste års triumf i Stockholms Stora Pris (Gr.3) i tankerne, så vi kommer nok ikke til at se Coprah i absolut topform her.

Falconet, Berling og Jubilance mødtes i årets første Listed Race, Dansk Jockey Club Cup (L), hvor førstnævnte gav tre kilo til begge sine konkurrenter.

På handicappet skal Einsteins Folly være foran både Stinger og Karmastrikesback, men vi skal helt tilbage til sidste års udgave af Pokalløb (L) for at se hvornår han senest levede op til sit handicap på 88. Her var han i øvrigt tredje bag Falconet og Hurricane Red.

ZwickyLeaks: FALCONET er lige så god på Klampenborg som Coprah er på Bro Park, og han får noget nær de optimale betingelser for at vinde Pokalløb (L) for tredje år i træk og dermed skrive dansk væddeløbshistorie. Han bliver en overbevisende “banker” i V4 og V5.


Løb 4. V4-4. V5-2. iKeyVet Guineas Trial. 1600m.

Et lille, men rigtig kvalitativt felt i årets andet Guineas Trial. Intensity kommer med klassisk sejr fra Mowerinaløb, men var i starten forinden bag Steinway i det første Guineas Trial 29. april.

Godtnok var en stor skuffelse i Mowerinaløb. Kapaciteten findes utvivlsomt, men hun er svær at regne med her. Feltets eneste maiden er Sun Of A Gun, der blev rapporteret syg efter sin blege præstation senest, og Hanne Bechmann har fortsat årets første sejr til gode.

Spicy Mix har overvintret som favorit til Dansk Derby, men en muskelforstrækning forud for den tiltænkte sæsondebut i Becky Moss Fillies Mile på Jägersro betød, at hun har været sat noget tilbage. Det bliver en spændende sæsondebut her, hvor hun igen har mulighed for, at bringe sig i front i Derbyrankingen.

ZwickyLeaks: ISTAN havde det ikke let i sæsondebuten på Jägersro, hvor han dog alligevel kæmpede sig til fjerdepladsen bag Victor Kalejs og Stricker. Han startede udelukkende på græs som 2-årig i Irland, og han vil utvivlsomt være glad for, at være tilbage på dette underlag. Han bruger dette løb som optakt til Norsk 2000 Guineas, og er min klare favorit.


Løb 5. V5-3. AH Marketing Maidenløb. 1600m.

Bettina Andersens Myjoker står bedst til her, men noget kunne afstamningsmæssigt tyde på, at han skal have blød bane for at vise sit bedste. Hanne Bechmann har en spændende debutant i Cloud Walker, som er helsøster til den flerdobbelte storløbsvinder Hongkong Paradigm og ud af Oaks-vinderen Loquita. Bechmanns staldform er dog fortsat et stort spørgsmålstegn, men måske kan staldens resultater tidligere på dagen give en nærmere indikation af, hvad man kan forvente her.

ZwickyLeaks: VENTUARI har ikke fået plads blandt de fire navne i tipsrammen i Klampenborgs baneprogram, men det afholder næppe spillerne fra, at gøre ham til en værdig favorit her. Han har løbet meget grønt i sine to første starter, men får nu sideblændere på og 200 meter længere distance. Endnu en “banker” i V5-spillet!


Løb 6. V5-4. Sv. Michelsen Chokolade Handicap. 1600m.

Dagens rebus. Der er masser af form i løbet, og ingen kan i princippet udelukkes.

ZwickyLeaks: WARP CORE er blevet sænket et enkelt kilo efter femtepladsen senest, og rent matematisk står han klart bedre til nu overfor både Smartinblack og Dream’run, som har været foran ham de seneste gange. Jeg har råd til, at tage alle med på V5, men Warp Core kan være en god udgangshest for trio- og raket-spillerne.


Løb 7. V5-5. Ole Larsen Young Riders’ Championship. 1400m.

Dagen slutter som den begyndte – med en afdeling af Ole Larsen Young Riders’ Championship.

ZwickyLeaks: Kun seks deltagere er med, og igen har jeg plads til dem alle på V5-kuponen, men VESTIBULE skinner i øjnene efter sin opvisningssejr i sin seneste start på Klampenborg, og han har siden forsvaret sit nye handicap med en tredjeplads i Göteborg.


V4

V4-1: Alle 10
V4-2: 2-3
V4-3: 1 Falconet
V4-4: 3-4-5-6

80 kombinationer – 160 kroner.


V5

V5-1: 1 Falconet
V5-2: 3-4-5-6
V5-3: 5 Ventuari
V5-4: Alle 8
V5-5: Alle 6

192 kroner.


Raket

Løb 3: 1 Falconet
Løb 4: 3 Istan
Løb 5: 5 Ventuari
Løb 6: 7 Warp Core

Spilles som system 3 ud af 4 = 4 kombinationer.
Eks. indsats på 50 kroner = 200 kroner.


Program: Klampenborg, søndag 4. juni kl. 12.30.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top