fbpx

Pokalløb (L): Coprah forsøger for fjerde gang

For fjerde år i træk sender Cathrine Erichsen sin Stockholms Stora Pris-vinder Coprah ud i Pokalløb (L) over 1800 meter på Klampenborg. Bertolini-sønnen har endnu aldrig vundet opgøret, men chancen har måske heller aldrig været større.


Coprah/Nelson De Souza vinder Swedish Open Mile (L). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Coprah/Nelson De Souza vinder Swedish Open Mile (L) på Bro Park. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Coprah forsøgte sig første gang 2014, hvor han sluttede fjerde bag vindende Wentworth.

Året efter var Coprah tredje til Falconet og Berling, inden i fjor var femte i det medrivende opgør, som blev vundet af Falconet foran Hurricane Red.

Den umiddelbart tørre vejrudsigt frem til søndag er Cathrine Erichsen ikke ked af.

”Coprah er bedst i en let bane”, fortæller træneren, som hidtil har vundet Pokalløb (L) en enkelt gang med Hovman i 2005.

Coprah bruger ligesom i fjor årets udgave af Pokalløb (L) som optakt til Stockholms Stora Pris (Gr.3) på Bro Park – et løb han vandt i fjor til chokoddset 456:10. Siden vandt Coprah også Swedish Open Mile (L) på Bro Parks græsbane, hvor han endnu ikke har tabt.

Cathrine Erichsen og Inge Knutsson med Coprah efter sejren i Stockholms Stora Pris (Gr.3). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Cathrine Erichsen og Inge Knutsson med Coprah efter sejren i Stockholms Stora Pris (Gr.3). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Mens Coprah altså fortsat har sin første sejr til gode på Klampenborg, er der ikke noget at sige til, at Cathrine Erichsen har et godt øje til banen.

”Jeg har jo vundet både Dansk Derby og Scandinavian Open to gange. Scandinavian Open med Albaran i 1998 og 1999, og Dansk Derby med The Khamsin i 2002 og med Mission Possible i 2005″, mindes alle tiders mest vindende kvindelige træner i Norge.


Falconet/Rafael Schistl vinder Härkila Pokalløb (L) foran Berling og Coprah. Foto: Burt Seeger.
Forrige års opløb i Pokalløb (L), hvor Falconet vandt foran Berling og Coprah. Foto: Burt Seeger.

Pokalløbet har været redet siden 1902. Adskillige heste har vundet løbet to år i træk, men ingen har tre sejre i streg. Den mulighed foreligger for Falconet.

Første hest med to sejre i træk i Pokalløbet var Jean De France i 1923 og 1924. I nyere tid, inden Falconet klarede bedriften, er næstsidste hest med to sejre i træk Kateb, som vandt i 1993 og 1994 for Søren Jensen og Kim Andersen.

Ole Larsen kan se tilbage på fem sejre i Pokalløbet. Den første var med Willywonty i 1969 og 1970, inden turen kom til Long John i i 1978. To år senere slog Ole Larsen til med Ali, inden hånden blev fuld med Spanish Run i 1991.

Det måske stærkeste felt i løbets historie var i 1979. Ud af det hele kom Level Par med Ken Stott i bøjlerne. Det var længe før sønnerne Marc, Nicolaj og Kevin Stott blev født.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top