fbpx

Sejr i første forsøg for avlshingsten Verde Mar

Guineas-aftenen i Stockholm blev indledt med et noget amputeret 2-årsløb bestående af blot tre startende heste. Sejren blev meget overlegent hjemtaget af Vanja Sandrup-trænede Bearhunter/Martin Rodriguez, som dermed kunne bogføre første sejr i første forsøg for avlshingsten Verde Mar.


Bearhunter og Martin Rodriguez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Bearhunter og Martin Rodriguez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

På andenpladsen fulgte Batman/Fabienne De Geer, mens en anden Verde Mar-søn, Werdi One, kunne tage den tredje præmie.

“Vi har nogle 2-årige til start på Jägersro på onsdag, men da jeg så hvordan feltet så ud til dette løb, tænkte jeg, at det var næsten for godt til at være sandt. Jeg var ret overbevist om, at han bare skulle vinde dette her”, sagde Vanja Sandrup efter debutsejren til Bearhunter.

Bearhunter har absolut heller ikke sin fart fra fremmede.

Ikke nok med, at Verde Mar var Skandinaviens hurtigste og højest handicappede hest i træning hos brasilianske Fabricio Borges, så var moderen Premier også en skarp 2-årshoppe der bl.a. vandt Götalandlöpning for Lennart Jr Reuterskiöld.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top