fbpx

Ustoppelige O’Brien med ny Guineas-double

Ballydoyle-træner Aidan O’Brien og avlsmatadoren Galileo står nu bag samtlige årets Guineas-vindere – og dermed også de fire hidtil afviklede klassikere – i England og Irland.


Det er en realitet efter både Churchill og Winter formåede at reproducere Guineas-formen fra Newmarket i weekends to pendanter på The Curragh.

Lørdag vandt Churchill en sikker sejr foran Godolphins Thunder Snow, og søndag fulgte Winter op med en endnu mere komfortabel triumf foran sine to staldveninder Roly Poly og Hydrangea.

Denne gang var førstejockey Ryan Moore i sadlen på begge Guineas-vinderen, hvorimod han i Newmarkets 1000 Guineas havde valgt forkert og sad på andenhesten Rhododendron.

Aidan O’Briens og Galileos dominans er i øjeblikket så enorm, at man hos visse internationale bookmakere rent faktisk kan få odds på, at de vinder samtlige klassiske løb i både England og Irland i 2017.

Det bliver således under ingen omstændigheder i år, at Galileos bedste søn, Frankel, enten når forbi, op på siden eller blot i nærheden af verdens bedste avlshingst i klassisk sammenhæng.


Se de to irske Guineas-opgør herunder (og hvis du vil genopleve Galileo selv, da han fuldførte sin Derby-Double på The Curragh i 2001, så finder du den nederst):



Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top