fbpx

Takethem-teamet varmer op på Klampenborg

Det kører på skinner for trekløveret Bernt Dahl, Hjalte Kjems og Michael Stounbergs travheste. Onsdag vandt deres derbyhåb, Bal Bora, i opvisningsstil i Lunden, og på søndag gælder det selveste Elitloppet med Danmarks klart bedste travhest, Takethem.


Familien Lysholm Dahl og Niels Varming Andersen med vindende French Warrior. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Ægteparret Ann og Bernt Dahl med Niels Varming Andersen efter French Warriors maidensejr på Klampenborg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Det bliver en helt forrygende oplevelse”, samstemmer Bernt Dahl og Michael Stounberg. “Vi tager alle tre til Stockholm med fruerne lørdag, det bliver så stort og fedt”, smiler Michael Stounberg.

Der ventes 30.000 tilskuere. Flere tusinde ankommer allerede tilbage i de tidligere formiddagstimer. Tilsvarende stemning findes ikke på nogen anden travbane på denne planet.

“Vi var der sidste år hvor Takethem startede i Sølvdivisionen. Alene dét var stort, men det bliver endnu større på søndag”, siger Bernt Dahl, som varmer op på Klampenborg i morgen.

”Jeg har to heste til start – French Warrior og Point Blank. Jeg har halvdelen af Point Blank sammen med Michael Stounberg”, siger Bernt Dahl og fortsætter:

”Min hustru og jeg overnatter i hovedstaden. Lørdag aften klokken 19.30 skal vi til banketten til Elitloppet, jeg glæder mig helt, det er helt vanvittigt”.

Ingen dansktrænet hest har nogensinde vundet Elitloppet. My Nevele med Walther Kaiser Hansen er den hidtil bedste som anden, men største præstation i løbet fra Danmark var Frisky Frazer, som i nogle år virkede som avlshingst på York Stutteri hos Kiddy og Nick Elsass. Frisky Frazer opnåede fire top-5-placeringer i Elitloppet med tredjepladser som bedst for Axel Jacobsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top