fbpx

“Vores indskudspolitik må omgående laves om”

Årets første større galopdag i provinsen foregår på lørdag i Aarhus. Med en deprimerende sammensætning af 43 heste i seks løb. Forprøven til Jyllandsløbet, Trial Trip, er med kun fire heste rykket udenfor V5-spillet, hvor man kan frygte en meget lav omsætning.

Det kan blive årets laveste V5-omsætning på en dansk bane – mindre end på ferieøen Bornholm, hvor man kører løb med et par tusinde kroner til vinderen.

”Det tror jeg desværre”, siger hjemmebanetræner Torben Christensen. “Vores indskudspolitik er simpelthen forfejlet. Det er alt for dyrt i forhold til indskudene i Odense og Aalborg”.

“Vi bør omgående satte indskuddene ned til det samme, for hvorfor skal det koste meget mere at starte her i Aarhus i forhold til Aalbog og Odense?”, undrer Torben Chrstensen, der selv bidrager med to startende heste i samme løb.

“Det er sæsondebut for Operation Chariot. Han havde en god sæson i fjor og starter nu med et højere handicap i forhold til for et år siden. Men jeg tror nok, at han skal få penge”.

“E Fourteen har løb i kroppen i forhold til den anden, så den tror jeg er bedst af mine på lørdag”, antager Torben  Christensen.

Inden løbene i Smilets By er Torben Christensen fredag på plads med tre heste i Klampenborg.

“Jeg tror, at det er første gang i min karriere, at jeg har to 2-årige med i det første 2-årsløb i Danmark. Det er to afkom efter Go Go Gadget, og det bliver vældig interessant, at følge dens afkom. Go Go Gadget var jo en super væddeløber indtil den fik en skade”,erindrer Torben Christensen om den norske Derbyvinder.

“Hopperne Seraphina og Baby Woodrose har været i min træning uafbrudt siden 1. november. De ejes begge af deres opdrætter, Trine Johansen. Jeg har svært ved at vurdee deres muligheder, men de falder i hvert fald ikke igennem. Formålet med turen for deres vedkmmende er også, at give dem et løb inden 2-årsløbet her på Jyllandsløbsdagen”, beretter Torben Christensen.

Med på turen til Klampenborg er også Rita’s Girl, som kan være giftig for spillerne, advarer Torben Christensen.

“Jeg var tilfreds med hende  i årsdebuen, men ikke senest. Jeg tror, at de 2000 meter forleden var i overkanen, og det var også mod Gimann og Sigurd med flere. I morgen møder den udelukkende maidenheste, får blinkers på for føste gang i min træning, og så med Jacob Johansen up. Er ikke uden chance for en trio-placering”, bedømmer Torben Christensen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top