fbpx

Dark Eagle må udgå på Klampenborg

Fredagen i Klampenborg bliver uden Breeder’s-vinderen Dark Eagle, fortæller hestens træner Marc Stott til GalopSport.


Dark Eagle. Foto: Burt Seeger.

”Han gik græsgalop i dag i Aarhus. Det lød mærkeligt i halsen på ham, så vi har valgt at slette. Det er lidt surt, for det var penge på forhånd med kun fem heste i løbet, men jeg starter aldrig en hest, som jeg ikke føler, er helt klar”, siger Marc.

Nu bliver trænerens tur til Klampenborg udelukkende med 2-årige Queen Lilly, som starter i årets første 2-årsløb i Skandinavien.

”Hun kommer velforberedt, og hvis alt går vel har hun foreløbig to øvrige opgaver foran sig. 2-årsløbet på Jyllandsløbsdagen og så Opdrætningsløbet i Klampenborg”, beretter Marc Stott. “Jeg kender jo af gode grunde ikke standarden på de øvrige 2-årige i løbet på fredag, men jeg har en god fornemmelse”, skønner Aarhus-træneren.


King's Son/Oliver Wilson besejrer Desert Eagle/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.
King’s Son/Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Mandag er Marc Stott på plads på Bro Park med King’s Son i det klassiske Jockeyklubbens 2000 Guineas.

”Vi rejser derop på søndag. King’s Son gjorde det godt i Skandinavisk 3-Årsmesterskab. De 1800 meter var lige det længste, men han holdt stærkt som tredje. Han er kommet fint over løbet i Oslo, og jeg bedømmer, at to tætte starter ikke hæmmer ham”.

”Efter Bro Park er der god tid til Dansk 2000 Guineas”, forklarer Marc, som fulgte Jägersros storløbsaften på TV. ”Man kan kun være imponeret over Brownie. En helt utrolig hest”, roser han.


Program: Klampenborg, fredag 26. maj kl. 16.30.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top