fbpx

Tredje Bro Park-triumf for Sliceoflife

Siden norske Stein Modahl for få måneder siden købte Sliceoflife på Tattersalls February Sale i Newmarket, har hesten været et sandt eventyr. Han kom til Danmark med to friske andenpladser på stribe uden at have tjent nævneværdige penge i England for sin tidligere træner, Marco Botti.


Sliceoflife og Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Sliceoflife og Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Bent Olsens 3-årige Sliceoflife har nu tre sejre og en andenplads samt en indtjening på 173.000 kroner som facit efter sine fire første starter i Skandinavien.

Saiyf-sønnen vandt søndag eftermiddag et 3-årsløb over 1600 meter helt afstoppet i hænderne på Elione Chaves og øjner nu en start i Norsk 2000 Guineas.

Sliceoflife og Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Sliceoflife og Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Det går dog anderledes hurtigt i Sverige når det drejer sig om præmiepenge, og Sliceoflife ligner langt fra en hest som er færdig med at bidrage til betalingsbalancen.

Denne gang vandt hesten med fire længder foran Skyhawk og Magic Johnson, og havde Chaves taget et par ridetag, kunne afstanden let have været op imod det dobbelte.

Stein Modahl og Bent Olsen tager imod Sliceoflife og Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Stein Modahl og Bent Olsen tager imod Sliceoflife og Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Sliceoflife har blot lidt et enkelt nederlag i sine fire starter på Bro Park, og det var da han for tre uger siden blev besejret med otte længder af Caroline Malmborgs store Derbyhåb, Stureplan.

Netop Stureplan står foran sin første start på Jägersro næste søndag, og formbeskeden fra Sliceoflife var kredsen bag Stureplan næppe kede af.


Haweswater/Fredrik Janetzky. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Haweswater/Fredrik Janetzky. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Caroline Malmborg hentede i øvrigt selv to sejre på Bro Park denne søndag. Først med den 4-årige hoppe Haweswater/Fredrik Janetzky og siden med Behind The Scream, der sejrede for den debuterende amatørrytter Tobias Olofsson.

Behind The Scream slår Top Scene. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Behind The Scream slår Top Scene. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Loop De Li/Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Loop De Li/Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Også Elione Chaves fik en sejr mere at rejse hjem på i dagens 3-årsmaidenløb over 2100 meter, hvor Patrick Wahls Loop De Li med fem længder slog Black Redstart.

Loop De Li (Merchant Of Venice) er ud af den tidligere skandinaviske tophoppe Miss The Boat, og han opretholder bl.a. engagement i Dansk Derby.


Heros Kalejs/Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Heros Kalejs/Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Fra søndagen i Stockholm skal det også med, at både Roy Arne Kvislas Heros Kalejs (Per-Anders Gråberg) og Catharina Vångs Falmouth Bay (Therese Gustafsson) tog deres anden sejr på stribe, mens Claes Björling fortsatte sin stærke formstime med Sverigesdebutanten Marshgate Lane/Rebecca Colldin.

Falmouth Bay/Therese Gustafsson. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Falmouth Bay/Therese Gustafsson. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

For Catharina Vång og Therese Gustafsson blev det også til en flot double, idet duoen slog til med Wild Tobacco.

Wild Tobacco/Therese Gustafsson. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Wild Tobacco/Therese Gustafsson. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Marshgate Lane/Rebecca Colldin. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Marshgate Lane/Rebecca Colldin. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top