fbpx

Bedre end Shaisa?

5-årige Mrs Loreen stod for den helt store opvisning på en onsdag hvor både Lennart Jr Reuterskiöld, Jacob Johansen og Valmir de Azeredo blev hattrick-vindere, mens Fredrik Reuterskiöld for tredje løbsdag i træk sadlede en stærk 3-årsdebutant. Og så vandt danskopdrættede Blackstone sit comeback efter næsten 20 måneders fravær.


Mrs Loreen vinder Scania Mile under Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Mrs Loreen vinder Scania Mile under Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hoppernes Scania Mile over 1600 meter havde forhåndsafbud fra sidste års vinder, Arabda, og dermed overtog Lennart Jr Reuterskiölds Mrs Loreen den klare favoritrolle.

I hænderne på Jacob Johansen havde Needwood Blade-datteren heller ingen problemer med at pulverisere det ellers stærkt besatte felt, og sejren lød til slut på fem overlegne længder før Dolly Dagger, The Cat In Love, Free Ride og Miss Chocolate.

Udenfor præmierækken fulgte Fast Filly, Harbour Light og Miss Vordingborg.

Førstepræmien i opgøret var 100.000 kroner, og Mrs Loreen er nu oppe på 13 sejre i 18 starter, mens præmiekontoen inklusiv svenskbonus er nået et godt stykke over halvanden millioner kroner.

Mrs Loreen vinder Scania Mile under Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Mrs Loreen vinder Scania Mile under Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Mrs Loreen mangler kun ganske lidt i at kunne kalde sig lige så god på Jägersro som sin moster, Shaisa (Shalford), der i Wido Neuroths varetægt også vandt storløb på række over hele Skandinavien.

På Jägersro vandt championhoppen bl.a. Sofierolöpning, Altamiralöpning og Scandinavia Cup (som i dag hedder Margareta Wettermarks Minneslöpning), og hun sluttede sin avlskarriere med 16 sejre og mere end 2,7 millioner i samlet præmiesum.

Shaisa, der gik bort i 2014, fik aldrig den store succes som avlshoppe, men det har hendes søster Irish Dolly (Docksider) til gengæld fået med Mrs Loreen.


Mrs Kiesza og Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Mrs Kiesza og Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Mrs Loreen ejes af Stall Flimmer – Easy, som for første gang kunne notere en dobbelt-sejr på en løbsdag, da 3-årige Mrs Kiesza (Center Divider) aflagde maidentitlen i Järnhandicap over 2400 meter.

Inden da havde Junior og Jacob også vundet med Stall Zadas 3-årige debutant Love Run (Hurricane Run), som ikke havde de mindste problemer med at besejre en række ældre konkurrenter med maksimalt handicap på 62.

Love Run og Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Love Run er opdrættet i Sverige af Löberöds Hästklinik AB og deler i Hurricane Run far med Lennart Jr Reuterskiöld og Stall Zadas stjerne Hurricane Red. Moderen er den tyske vinder Love The Tiger (Tiger Hill).


Et hattrick blev det også for brasilianske Valmir de Azeredo, der vandt med henholdsvis Honeymoon Honey, Mrs Perry og Hansmajestät (Lawman).

Hansmajestät og Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Hansmajestät og Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Sidstnævnte var en 3-årig debutant fra Fredrik Reuterskiölds talentfabrik. Fredrik havde også andenhesten i samme løb, Rackham Den Röde, og det var tredje uge på stribe, at han sadlede en debutvinder hjemme på Jägersro i kølvandet på Tin Man og Plata O Plomo.

Hansmajestät blev købt privat på Arqana igennem Börje Olsson i efteråret 2015. Moderen, Hermilia (Hernando), er halvsøster til Listed-vinderen Unnefer (Danehill Dancer), og mormoderen Mimalia (Silver Hawk) er halvsøster til den engelske Derby (Gr.1)-vinder Kris Kin fra samme familie som den franske 2-årchampion Common Grounds.


Blackstone og Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Blackstone og Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Løbsdagen blev indledt med et forrygende comeback af 4-årige Blackstone/Per-Anders Gråberg, der startede for første gang siden han kom skadet hjem fra Skandinavisk Opdrætningsløb på Klampenborg næsten 20 måneder tidligere.

Blackstone med jockey Per-Anders Gråberg og trænerteamet Andrew Kidney og Sabina Karlsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Blackstone med jockey Per-Anders Gråberg og trænerteamet Andrew Kidney og Sabina Karlsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Wootton Basset-sønnen, der er opdrættet i Danmark af Jens Peter Sønderskov, ejes af danske 360 North Horse Racing og trænes af Andrew Kidney og Sabina Karlsson på Niels Petersens Jägersro-filial. Han blev sendt direkte ud i et Guldhandicap over 1730 og blev belønnet med en førstepræmie på 50.000 kroner.


Honeymoon Honey og Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Honeymoon Honey og Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Last Interviewer og Josephine Ingvarsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Last Interviewer og Josephine Ingvarsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Mad Makz og Fanny Olsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Mad Makz og Fanny Olsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Løbsdagens øvrige vindere var Last Interviewer/Josephine Invarsson og Mad Makz/Fanny Olsson.


Resultater og repriser: Jägersro, onsdag 19. april.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top