fbpx

Wilshire Boulevard-søn ud af Prinsessen

Marc Elsborgs Guineas-vinder Prinsessen (Dutch Art) nedkom tidligere på ugen med avlskarrierens andet føl. En hingst efter Wilshire Boulevard (Holy Roman Emperor), der kom til verdens hos Olle Matsson i Skåne.


Prinsessen med sit hingstføl efter Wilshire Boulevard. Foto: Privat.
Prinsessen med sit hingstføl efter Wilshire Boulevard. Foto: Privat.

Bent Olsen-trænede Prinsessen vandt syv af karrierens 20 starter og rundede en million i samlet indtjening.

Allerede som 2-årig var hun helt i toppen af den skandinaviske elite med sejren i The Heatherwold Cup som den største, og siden fulgte hun også op med både at vinde Norsk 1000 Guineas og være anden i Lanwades Stud Stakes (L) bag den daværende staldveninde Hoku.

Prinsessen og Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Prinsessen og Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger / US Photo.

I fjor fik Prinsessen sit første føl, en hingst efter Breeders’-nominerede Lord Of England (Dashing Blade), og det er nu meningen, at hun skal besøge Appel Au Maitre.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top