fbpx

“Han skulle rides som en god hest…

…og så måtte vi få svar på, om han også er det”. Det var rideordren fra Fredrik Reuterskiöld til Elione Chaves før 3-årige Tin Mans debut søndag eftermiddag ved Jägersros sæsonpremiere. Og svaret fik de: Tin Man ligner absolut en hest der skal regnes med i de kommende årgangsløb.


Tin Man/Elione Chaves vinder foran Manassas/Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Tin Man/Elione Chaves vinder foran Manassas/Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Tin Horse-sønnen fik en langsom start og en placering som sidste hest rundt det første sving, men Chaves fulgte sin arbejdsgivers rideordre og holdt sig i ro indtil sidste del af bagsiden, hvor Tin Man fik marchordre ude i sporene og rundede sine konkurrenter én efter én.

Ind på opløbet var der kun Manassas at kæmpe imod, og selv om staldkammeraten slog fra sig, var der alligevel aldrig rigtig tvivl om udfaldet.

Tin Man sejrede til slut med en sikker længde og sikrede en dobbeltsejr til Fredrik Reuterskiöld og Mr Ascot.

På tredjepladsen fulgte Radim Bodlaks Celeste før Chocolat og Perfeccionada, mens næstfavoritten Little Sister ikke formåede at følge op på sin ellers så lovende debut i fjor.

Tin Man og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Tin Man og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Hvis man ikke kan runde et felt som dette, har man heller ikke noget at gøre mod årgangens bedste”, udtalte en naturligt tilfreds Fredrik Reuterskiöld videre i minutterne efter Tin Mans sejr, og det må samtidig give lidt i maven hos den flerfoldige Derbyvinder når det kommer til den klassiske årgang.

Reuterskiöld har nemlig adskillige øvrige ubeskrevne kort i stalden, og Tin Mans overbevisende debut er en glimrende rettesnor.


Fredrik Reuterskiöld tager imod Tin Man og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Fredrik Reuterskiöld tager imod Tin Man og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Kostede 52,000 euro – moderen er i Sverige

Den skimle vallak blev købt for 52,000 euro som åring i Deauville og er ud af Sinndar-datteren Tulle, der selv er halvsøster til Listed-placerede Lang Shining (Dr Fong) og ud af en vindende helsøster til Champion Stakes- og Irish 2000 Guineas (Gr.1)-vinderen Spectrum og desuden nært relateret til Oaks (Gr.1)-vinderen Petrushka og St. Leger (Gr.1)-vinderen Conduit.

Tulle har foruden Tin Man produceret den franske 2-årsvinder Tinkerbell (Lord Shanakill), og set med skandinaviske briller er hun ekstra interessant, idet hun i fjor for blot 2.000 euro blev købt af svenske Sussita AB og lige nu venter føl efter den franske 2000 Guineas-vinder Tin Horse.

Hendes kommende søn eller datter er derfor helbror- eller -søster til netop Tin Man.


Roxy Sky/Martin Rodriguez vinder Novislöpning foran Stricker/Jan-Erik Neuroth. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Roxy Sky/Martin Rodriguez vinder Novislöpning foran Stricker/Jan-Erik Neuroth. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Glimrende sæsondebut af Roxy Sky

Tin Man var ikke den eneste 3-årige der imponerede på Jägersro denne søndag.

I Novislöpning over 1200 meter gjorde Born To Sea-sønnen Roxy Sky sin første start i Hans Adielssons regi, og efter en lidt tøvende start fik han for alvor fart under hovene i opløbet og besejrede sin tidligere staldkammerat, Stricker, med en sikker længde.

Stricker nåede akkurat at fange No Doubts på stregen, mens der også var præmiepenge til feltets to sidste deltagere, Rackham Den Röde og Carambola Star.

“Han er en kapabel hest, som desværre har sit temperament imod sig. Det er især slemt i dagligdagen, men jeg synes han opførte sig godt i forbindelse med løbet. Han bør klare 1600 meter også”, sagde Hans Adielsson, der i efteråret overtog hesten fra Francisco Castro.


Roxy Sky/Martin Rodriguez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Roxy Sky/Martin Rodriguez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Kostede 7,000 euro som åring

Stall Sahoras Roxy Sky blev købt for 7,000 euro som åring på Goffs Sportsman’s Sale i Irland, og han har nu vundet to gange i fem starter.

Hidtil har han gjort det upåklageligt på dirt, mens hans eneste start på græs gik mindre godt i Vinterfavoriternas Pris på Bro Park i fjor.

Ingen trænere eller jockeys formåede at tage mere end en enkelt sejr i løbet af sæsonpremierens fem løb.

Dagens øvrige vindere blev Honeymoon Honey (Stenefeldt/Azeredo), Mesi (Stern/Janetzky) og Cuba Libre (Hallencreutz/Dos Santos).

Honeymoon Honey/Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Honeymoon Honey/Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Mesi vinder under Fredrik Janetzky. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Mesi vinder under Fredrik Janetzky. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Cuba Libre/Alexandre Dos Santos besejrer Margaux/Shane Karlsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Cuba Libre/Alexandre Dos Santos besejrer Margaux/Shane Karlsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Resultater og repriser: Jägersro, søndag 2. april.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top