fbpx

40 tilbage i Jyllandsløbet – her er jokeren

Efter seneste forfeit resterer der 40 kandidater til årets udgave af Jyllandsløbet, der rides lørdag 17. juni i Aarhus. Navne som Ginmann, Desert Eagle, Gold Tyranny og Mont Rose opretholder fortsat engagement. Og så er der den helt store joker…


Talisman (FR). 2-årig hingst v. Sunday Break - Tropical Mark (Mark Of Esteem). Foto: Burt Seeger.
Talisman fotograferet for et år siden. Foto: Burt Seeger.

Blandt de blot fire importer på listen findes navnet Talisman. En ustartet franskopdrættet hingst efter Sunday Break ud af Mark Of Esteem-datteren Tropical Mark.

Han kostede den nette sum af 75,000 euro som åring på Arqana, ejes af Lone Kaj-Nielsen, trænes af Bent Olsen – og så er han helbror til Brownie.

“Der var vel heller ingen som kendte til Brownie på dette tidspunkt inden hans egen 3-årssæson”, siger Bent Olsen med henvisning til, at Brownie akkurat ligesom Talisman aldrig kom til start som 2-årig.

Han nåede blot et prøveløb i første halvdel af september.

Som 3-årig vandt Brownie bl.a. Norsk 2000 Guineas, men det var først i fjor, at han for alvor fløj helt op i den ypperste skandinaviske elite med to Gruppe-3-sejre i henholdsvis Polar Cup og Marit Sveaas Minneløp.

I begge opgør slog han Skandinaviens bedste heste over distancerne 1370 og 1800 meter, og han er utvivlsomt den bedste hest Olsen nogensinde har trænet.

Og hvad så med lillebroderen?

“Talisman og Brownie ligner hinanden som to dråber vand. Og Talisman kan i hvert fald også galoppere. Han var på banen tidligere på ugen og ligner en drøm i det daglige arbejde, så der er ingen grund til, at gemme optimismen væk”.

“Brownie stod også i Jyllandsløbet, men vi valgte at gå direkte til Norsk 2000 Guineas, som han jo vandt. På nuværende tidspunkt har jeg ikke lagt mig fast på nogen speciel rute for Talisman, men når han fortsat står anmeldt i Jyllandsløbet er det selvfølgelig fordi jeg godt kan se ham starte der”, slutter Olsen.


Disse 40 heste opretholder engagement i Jyllandsløbet 2017:

Appello
Arrow
Desert Eagle
Diego De La Vega
Drillbox Carlras
Eyes Wide Shut
Final Experiment
French Warrior
Ginmann
Go Win Casino
Godsavethequeen
Gold Tyranny
Half Outback
Hongkong Honcho(GB)
Lima
Lucy Liu
Mont Rose
Mrs Watson
MyJoker
MyLegend
My Nephew
Noa
One Pound
Perfect Artline
Point Blank
Quantum Of Solace
Queen Of Dreams
Rajsa
Rambo
Savage Rose(GB)
Sigurd
Singar
Sir Christian
Sir Herman
Sir Oliver
Snowy
Talisman(FR)
Teichert(GB)
Tribute
Valde

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top