fbpx

Geografi er måske ikke hans stærke side…

Hall Of Fame-træner Bob Baffert har aldrig været bleg for at give kække kommentarer. Blandt andet har han udtalt, at måden man træner heste på i Kentucky er ved at se The Weather Channel. I weekenden forsøgte han sig så med europæisk geografi.


Michael Lund Petersen og Bob Baffert. Foto: Jesper Knudsen.
Bob Baffert (th) sammen med sin danske hesteejer, Michael Lund Petersen. Foto: Jesper Knudsen.

Kort efter Breeders’ Cup- og Pegasus World Cup-vinderen Arrogates arbejde på Santa Anitas dirt track, blev han interviewet af TVG Network og udspurgt om rejseplanerne forud for Dubai World Cup den 25. marts.

“Han rejser den 13. Han rejser til, ah… jeg er ikke sikker, han skal til et sted i Europa. Måske Danmark? Sverige? Eller et andet sted. Han skal et eller andet sted hen. Og så videre derned. Måske Tyskland, jeg er ikke sikker. Jeg ved, at det er et eller andet land”.

Om rejsen fra Los Angeles til Dubai skal gå over enten Danmark eller Sverige er selvfølgelig ikke afkræftet, men det ville unægtelig være lidt af en omvej, og rent klimamæssigt er det heller ikke sikkert, at Baffert vil synes om at sende sine World Cup-deltagere forbi Skandinavien på vejen til ørkenvarmen.


Se hele Facebook-indslaget her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top