fbpx

Overlegent til tops i Texas: “Min største sejr”

Den danske amatørrytter Lisa Lindbjerg strøg i nat dansk tid først over stregen i HH Sheikha Fatima Bint Mubarak Ladies World Championship i Texas.


Lisa Lindbjerg med pokalen efter sejren i Texas. Foto: Privat / Facebook.
Lisa Lindbjerg med pokalen efter sejren i Texas. Foto: Privat / Facebook.

Med den skimle fuldblodsaraber Ruby AA kom ekvipagen i mål hele 10 længder foran nærmeste vidne på Sam Houston Park.

“Min største sejr til dato”, beretter Lisa Lindbjerg til GalopSport. “Jeg kommer hjem mandag morgen”.

Lisa Lindbjerg startede karrieren på hesteryg i 2014, uden at vinde løb i debutåret. Det gjorde hun til gengæld året efter med tre sejre, mens det blev til to førstepladser i fjor. Sejren i nat dansk tid er således hendes sjette sejr.

“Det er klart, at det vil være fedt at blive professionel, men jeg er desværre nok for tung”, siger Lisa Lindbjerg.

“Jeg vejer 56 kilo lige nu, og har svært ved at komme ned i vægt. Jeg går i skole og er færdig til sommer, hvorefter jeg vil tage det op til overvejelse”, sammenfatter hun.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top